Danmarks kampsportsunivers

UFC Fight Night-optakt: Koreansk stjerne jagter 11. sejr i træk i The Apex

Tatsuro Taira (tv) kom tilbage på vindersporet i nat dansk tid med en submission-sejr.

Det er blevet lørdag og traditionen tro skal vi tage et kig på endnu et UFC-event. Et kampkort, som egentligt var planlagt og alle kæmperne var klar. Men en aflysning i aftenens hovedkamp har gjort, at der nu er tilføjet endnu mere spænding. Men der er kampe, som også fortjener noget opmærksomhed. Så lad os tage et kig på kampene til UFC Fight Night i Las Vegas.

Danny Silva VS Kevin Vallejos

Aftenens main card starter med en kæmper, som kommer for at give den hele armen fra første sekund. Kevin Vallejos kommer ikke for at kæmpe alle tre runder. I stedet er der lagt op til, at den unge Vallejos har afsluttet sine tre seneste kampe ved at slå sin modstander ud. To af dem i første runde og en af dem i anden.

Men denne gang er der god grund til også at være varsom, da Danny Silva er mere teknisk end Vallejos tidligere modstandere. Han er god til at bevæge sig udenom offensiven og ramme præcist. Han har dog ikke den samme kraft, som Vallejos og har flere gange gået tiden ud.

Kan Vallejos ramme Silva tidligt i kampen, bliver det en kort affære. En kamp, som ikke kommer til at foregå på gulvet, da begge kæmpere har det bedst med at holde kampene stående.

Neil Magny VS Elizeu Zaleski dos Santos

Neil Magny har haft en god karriere, men på det seneste har det ikke været at samme kvalitet, som vi tidligere har set ham. Han har gode kampe og modstandere på CV’et og nu er det tid til at vise verden, at han stadig har det i sig.

Elizeu Zaleski dos Santos er da heller ikke nogen nybegynder og har været i sporten i mange år. Han er den lavere kæmpere af de to, men det er ikke noget, han ikke har prøvet før.

En kamp, hvor Elizeu Zaleski dos Santos kommer til at holde presset på Magny og sparke benene gentagne gange. Dette kan sætte farten ned og Magnys lidt akavede stil kan derigennem være nemmere for dos Santos at kontrollere. Hvis Magny kan holde sig fra at tage for meget skade på benene og blive ved med at ramme Elizeu Zaleski på afstanden, så kan kampen gå hele vejen og ende med en sejr til Magny og give ham nyt liv i vægtklassen.

Karol Rosa VS Nora Cornolle

UFC Las Vegas disker også op med en kvindekamp, hvor der er en veteran på den ene side og et nyt talent på den anden side. Nora Cornolle har en baggrund i thai-boksning og det har givet hende en del succes siden hun kom til UFC. Det er blevet til tre sejre i fire kampe, men denne gang er der et lovende talent, som kommer til at stå overfor hende.

Karol Rosa har har erfaringen på sin side og har endnu ikke kæmpet en kamp i UFC, som er blevet stoppet før tid. Det viser sig også i hendes stil, da hun ikke er en kæmper, som går efter at afslutte kampen hver gang, men i stedet vinder den ene runde efter den anden og tager sejren.

Kæmper de to kvinde alle runder, er der er stor sandsynlighed for, at Rosa har gjort nok for at blive udråbt som vinderen. Cornolle skal være aktiv og hele tiden ramme sin modstander, hvis hun skal overbevise dommerne. På den anden side skal hun også regne med, at der er stor chance for, at hun bliver fanget, når hun kommer tæt på og derfra skal kæmpe for at vinde positioner på gulvet og slippe ud af Rosa’s greb.

Elves Berner VS Esteban Ribovics

Elves Berner har ryggen mod muren i denne kamp, da han kommer fra to nederlag. Den seneste kamp viste sig at være en brutal omgang, hvor han blev slået ud i sidste runde.

Det er den perfekte tid for Esteban at slå en lovende Berner, som lige nu er på et lavt punkt i sin karriere. Ribovics viste virkelig gode takter i sin seneste kamp, hvor han tabte en tæt kamp.

Men denne kamp er på papiret meget lige og det bliver svært at vælge en vinder denne gang. Begge kæmpere har meget at bevise og det kan blive en kamp, hvor begge enten kan være tilbageholdende og ikke vil tage for stor en risiko. Det kan dog også blive en kamp, hvor begge kæmpere kommer blæsende ud og vil bevise, at de er her for at blive den næste store stjerne i sin vægtklasse.

Mateusz Rebecki VS Chris Duncan

Chris Duncan har været mod nogle lovende talenter i sin karriere, men han har vist, at han er bedre end de andre. Flere gange har han været ved at tabe kampen, men har formået at fange modstanderen og afslutte kampen.

Han er omringet af gode og erfarne kæmpere i sin træning og det har givet ham troen på sig selv. Han giver aldrig op og bliver ved at kigge efter muligheden for at afslutte kampen.

Rebecki er en stor kæmper for sin vægtklasse og det kommer til at vise sig i denne kamp, hvor han kommer til at holde presset på Duncan hele kampen igennem. Kan han blive ved med at holde Duncan på sigtekornet og ramme ham, så bliver det en kamp, som går hans vej. Men der er altid en trussel om at blive slået ud eller taget ud på gulvet, når man står overfor Duncan.

Tatsuro Taira VS Hyunsung Park

Tatsuro Taira skulle egentlig have kæmpet mod Amir Albazi, men skal nu kæmpe mod en kommende stjerne ved navn Hyunsung Park.

Sykoreanske Park er en af de helt store navne, som bliver snakket om i disse dage. Med ti kampe har han også ti sejre, som alle er kommet ved at stoppe modstanderen inden tiden er løbet ud. Hans fortrukne angreb er et rear naked choke, som han hele tiden er på udkig efter.

Selvom det er en aflysning, så er det ikke ensbetydende med, at Park kommer direkte fra sofaen. Han var allerede i træningslejr for at gøre sig klar til en anden kamp, som nu bare kommer tidligere end han havde regnet med.

Taira har erfaringen på sin side, men det bliver en kamp, hvor han for alt i verden skal holde sig fra gulvet mod Park. Det er den helt store test for Park og med en sejr til Taira kan han blive en stjerne, som kan brage igennem i vægtklassen.

Det bliver en kamp med fart og teknik og det bliver nu interessant at se, hvem af de to kæmpere, der kommer ud af buret og bliver det helt store samtaleemne.

Fighting.dk har før skrevet om Hyunsung Parks vanvittige succes og du kan lære ham bedre at kende her:

Ubesejret koreaner med ni finishes i træk er ny main eventer

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.