Danmarks MMA-univers

UFC-forudsigelser: Hvem sejrer i Edmonton?

Foto: UFC / Zuffa LLC.

Efter en tur til varmere himmelstrøg i sidste uge, er UFC i denne uge draget nordpå til Canada, hvor fire fluevægtere udgør toppen af plakaten. Alle fire håber, at en sejr kan bringe dem i spil til en titelkamp. Lad os få taget hul på ugens forudsigelser!

Mike Malott vs. Trevin Giles

Sidst vi så Malott, fik han lov at mærke, at der stadig er en del at gøre, før han kan blande sig med de bedste i weltervægt. Efter at have været bedst i starten af kampen mod Neil Magny, endte han med at bliver stoppet 15 sekunder før tid. Inden da havde Malott ellers stoppet seks mand på stribe, her i blandt tre i UFC-regi og en enkelt i Contender Series. 

Trevin Giles har haft en besynderlig UFC-karriere, som har budt på gode sejre over folk som Roman Dolidze og James Krause men også seks nederlag. Giles bliver som regel brugt som en tidlig tryktest for weltervægtere på vej op. Han har mødt mange store navne på sin vej fra letsværvægt og ned til weltervægt, men har det som regel svært mod andet end faste prelims-navne. 

Malott er bedre end Preston Parsons, Orion Cosce og hvem Giles ellers har slået de senere år. Han kommer tilbage på sporet med en sejr her til stor tilfredshed for hjemmepublikummet.

Forudsigelse Mike Malott vinder kampen – 1,30 hos Nye Expekt. 

Marc-André Barriault vs. Dustin Stoltzfus

Den her ligner også en crowdpleaser. To kæmpere der kan lide at gå til den og kommer til at gøre det, så længe det varer. 

Stoltzfus har tabt fem af sine syv kampe i UFC og er blevet stoppet i fire af de fem nederlag. Men han har også et par gode sejre over Dwight Grant og Punahele Soriano, så der kommer bestemt en trussel med, når UFC’s formentlig eneste fighter med armish-rødder går i buret. 

Barriault er ikke altid til at stole på, men på hjemmebane plejer han at være god, når publikum bærer ham fremad. Stoltzfus har hårdt brug for en sejr, hvis han skal holde sin UFC-karriere i live, men jeg tvivler på, at han får den i Edmonton. Faktisk tror jeg snarere, han bliver lagt ned igen. 

Forudsigelse: Marc-Andre Barriault vinder kampen på KO, TKO eller DQ: 3,20 hos Nye Expekt. 

Caio Machado vs. Brendson Ribeiro

Besynderlig kamp der ligger på main card mens Pedro Munhoz og Aiemann Zahabi ligger på prelims. Eller for den sags skyld Alexander Romanov og Rodrigo Nascimento, hvis det skal være sværvægtere. 

Både Machado (8-3-1) og Ribeiro (15-7) har tabt deres første to kampe i UFC, så om ikke andet ser matchningen her jævnbyrdig ud. Ribeiro har 15 sejre som prof, der alle er vundet før tid, mens Machado har taget nogle pointsejre, og aldrig er blevet stoppet. 

Det er ikke meget, der skiller dem ad, men når der kommer en kæmper med en rekordliste som Ribeiros – altså lutter afslutninger – og så en, der ikke er blevet afsluttet før, så hælder jeg oftest til sidstnævnte. Det er dog ikke med stor overbevisning, for det kan blive den berømte dreng eller pige.

Forudsigelse: Caio Machado vinder kampen – 1,64.

Erin Blanchfield vs. Rose Namajunas

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor ‘Thug’ Rose er underdog her. Vi taler om en af de dygtigste kvinder nogensinde i The Octagon. En dobbelt mester der nu stille og roligt arbejder sig tættere på endnu en titelmulighed. 

Hun så særdeles overbevisende ud både mod Amanda Ritas og Tracy Cortez, og når vi samtidig senest så Blanchfield komme til kort på fødderne mod Manon Fiorot, så kan jeg godt være bekymret for den 25-årige new yorker, hvis Rose rammer dagen. 

Namajunas har også tabt til Fiorot, men det var ikke så udtalt et nederlag som for Blanchfield, der ikke fik et ben til jorden i fem omgange. Blanchfields store styrke er på gulvet, men også her er Rose Namajunas fremragende. 

Kampen her var på et tidspunkt stævnets main event, men blev skubbet bag i køen af Brandon Morenos comeback. Jeg tror dog den bliver main event værdig hvad underholdning angår. Men jeg tror samtidig også, at Namajunas vinder en ret bekvem sejr. Så får vi se om det er nok til at springe Manon Fiorot over i køen til en kamp mod Valentina Shevchenko. 

Forudsigelse: Rose Namajunas vinder kampen – 2,14 hos Nye Expekt. 

Brandon Moreno vs. Amir Albazi

Dejligt at Morenos MMA-pause ikke blev alt for lang. Han main event’ede trods alt også i februar. Og så skal han endda agere lakmustest for et meget spændende og fremadstormende navn. Amir Albazi har vundet alle sine UFC-kampe og i alt 17 af sine 18 som professionel. 

Irakeren, der tidligere tørnede ud for det svenske flag men nu bor i Las Vegas, har valgt de blågule farver fra. Måske bliver han iklædt dem alligevel i aften på den ene eller anden måde. 

På en god dag tror jeg, at der er meget få fluevægtere, der kan slå Brandon Moreno. Det er svært at sige, om Albazi er en af dem, får han har ikke været i kamp længe og heller ikke mødt modstand af den her kaliber før. Mod den fysisk lidt større Moreno kan han godt få det rigtig svært. 

Ikke mindst hvis MMA-pausen, som Moreno havde brug for efter februar-nederlaget til Royval, har haft sin ønskede effekt. Vi snakker trods alt om manden, som på sine bedste dage har slået bl.a. Deiveson Figueiredo to gange. 

Albazi fik et realitycheck i BRAVE, da han tabte til José Torres, og det kan han også meget vel gøre i aften. Moreno er en af sin tids bedste kæmpere i den letteste vægtklasse, og møder en modstander, der også har holdt lang pause, men på grund af vrøvl med nakken. Efter længere skader er det altid interessant, hvor kæmperen egentlig står. 

Men det mest interessante er hvem der tager den her, for det kan meget vel være næste titeludfordrer til Alexandre Pantoja. Jeg går med rutinen og alsidigheden.

Forudsigelse: Brandon Moreno vinder kampen – 1,57 hos Nye Expekt.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.