UFC’s tilbagevenden til Mexico City endte med en kæmpe overraskelse, da Lone’er Kavanagh dominerede den tidligere to-gangsmester Brandon Moreno over fem omgange – mens 39-årige King Green gav de mexicanske fans endnu en kold skulder.
Det var egentlig Brandon Morenos aften. Den første mexicanske UFC-champ nogensinde skulle triumfere foran et udsolgt Arena CDMX og tage et skridt i retning af en ny titelchance.
Men Lone’er Kavanagh havde andre planer.
Den 26-årige englænder, der trådte ind på kun tre ugers varsel efter Asu Almabayevs afbud, leverede karrierens præstation og dominerede den tidligere to-gangsmester over fem omgange.
Kavanagh var skarp fra start, og både hans striking og særligt hans legkicks sad lige i skabet, så Moreno allerede fra anden runde haltede rundt i buret. I samme runde rystede Kavanagh mexicaneren med en hård kombination, der et øjeblik lignede begyndelse på enden på kampen.
Moreno fik succes med at presse Kavanagh op mod buret i tredje og fjerde omgang, men formåede aldrig at gøre reel skade. Da de tre dommere havde talt point sammen, pegede alle tre på Kavanagh, der tog sejren med 49-46, 48-47, 48-47.
“Jeg lever for legendariske øjeblikke. Det her er et legendarisk øjeblik,” sagde Kavanagh i sit vindertinterview efter kampen, som sender englæderen direkte ind i top-10 i fluevægtsdivisionen-
Omvendt har Moreno nu har tabt fire af sine seneste seks kampe.
Nyt nederlag til Chito Vero
I co-main event blev Marlon ‘Chito’ Veras stime af nederlag forlænget. Den tidligere titeludfordrer tabte sin fjerde kamp i træk, da det mexicanske stortalent David Martinez (14-1) vandt en enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28).
Martinez var hurtigere og mere aktiv end ecuadorianeren, der aldrig rigtig fik sat sit præg på kampen. Med sejren er Martinez nu 3-0 i UFC og har slået Vera og Rob Font i sine seneste to kampe.
For Vera ser fremtiden pludselig usikker ud, og spørgsmålet er, hvad der er næste skridt for den hårdføre 32-årige veteran.
King Green slog til
Daniel Zellhuber skulle være kommet tilbage på sporet på hjemmebanen i Mexico, men King Green (34-17-1) viste, at erfaring nogle gange trumfer ungdom.
Den 39-årige veteran var knivskarp fra første sekund. Han ramte den mexicanske favorit med præcise kontraslag og fik Arena CDMX til at forstumme, da han i anden omgang fangede Zellhuber med en hårdt træffer, der sendte ham i gulvet. Green fulgte op med hammerfists, indtil kamplederen trådte til og stoppede kampen blot fem sekunder før tiden løb ud i anden runde.
For Zellhuber (nu 15-4) er det tredje nederlag i træk – og endnu et nederlag i en kamp, han ellers var favorit gående ind til.
Ss samtlige resultater fra ‘UFC Fight Night: Moreno v. Kavanagh’ herunder:
Main card-resultater:
- Lone’er Kavanagh def. Brandon Moreno via enstemmig afgørelse (49-46, 48-47, 48-47)
- David Martinez def. Marlon Vera via enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
- King Green def. Daniel Zellhuber via TKO (slag) – 2. runde, 4:55
- Edgar Cháirez def. Felipe Bunes via split decision (29-28, 28-29, 29-28)
- Imanol Rodriguez def. Kevin Borjas via TKO (slag) – 2. runde, 4:21
- Santiago Luna def. Angel Pacheco via enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 30-27)
Prelim-resultater:
- Ryan Gandra def. Jose Medina via TKO (slag) – 1. runde, 0:41
- Ailín Pérez def. Macy Chiasson via enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
- Cristian Quiñonez def. Kris Moutinho via enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 30-27)
- Javier Reyes def. Douglas Silva de Andrade via TKO (slag) – 1. runde, 4:59
- Regina Tarín def. Ernesta Kareckaitė via enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
- Francis Marshall def. Erik Silva via submission (rear-naked choke) – 1. omgang, 2:29
- Damian Pinas def. Wes Schultz via TKO (slag) – 1. omgang, 2:30



