Danmarks kampsportsunivers

UFC Vancouver–optakt: Fortsætter De Ridder kursen mod en titelkamp?

Reinier De Ridder, tv, tabte for første gang i sin karUFC-karriere, da han i nat dansk tid mødte Brendan Allen ved UFC Vancouver.Foto: UFC

Der er lagt op til den helt store fest i Canada i nat dansk tid, hvor de mange canadiske fightere igen får muligheden for at gøre verden opmærksomme på dem. Men det bliver ikke nemt, da UFC har taget nogle af de helt store publikumsfavoritter med til Vancouver.

Både Kevin Holland og Marlon ‘Chito’ Vera har noget at bevise, mens Reinier De Ridder og Brendan Allen ikke bare skal bevise sig selv, men også levere en spektakulær præstation og allerhelst en overbevisende sejr.

Kan de gøre det, er har de begge en chance for at være den næste i rækken, der kæmper om bæltet mellemvægt, hvor Khamzat Chimaev sidder på tronen.

Læs også: Khamzat udraderer Du Plessis og er ny UFC-champ

Lad os tage et kig på, hvad der venter på natttens nain card, der starter klokken 01.00 dansk tid.

Kyle Nelson vs. Matt Frevola 

Aftenen åbner med action, når canadieren Kyle Nelson vender tilbage til letvægt for fuld kraft mod den aggressive Matt “Steamrolla” Frevola. Nelson har investeret et helt år i at omstille sin fysik til 155 lbs, og han føler sig endelig hjemme i divisionen. 

Frevola, der tidligere var på en frygtindgydende knockout-stime, kommer fra et par nederlag og har brug for at genvinde momentum. Kampen ligner et eksplosivt møde, hvor Nelsons disciplin og hjemmebanefordel står over for Frevolas farlige pres og eksplosive hænder. 

Cody Gibson vs. Aoriqileng 
Aftenens anden kamp kommer også til at holde tempoet, hvor der er store chancer for fart og kombinationer lige fra starten. 

De to krigere er kendt for deres tempo og aggressivitet. De tørner sammen i et opgør, der kan stjæle showet. Cody Gibson bringer erfaring, reach og solid boksning, mens kinesiske Aoriqileng plejer at starte fighten som en storm.

Begge tager gerne slag for at levere egne, og det ligner en kamp, hvor den første store træffer kan blive afgørende. Aoriqilengs tempo og tryk kan dog give ham fordelen. Det kræver dog, at han kan presse amerikaneren fra start og vinde hans respekt allerede fra første runde. 

Manon Fiorot vs. Jasmine Jasudavicius 
Frankrigs Manon Fiorot fortsætter sin march mod titlen. Efter en lang sejrsstime måtte hun se sig slået af den legendariske Valentina Shevchenko. Nu får hun igen kamp til stregen fra Jasudavicius, der er på hjemmebane. Fiorot er en teknisk stående fighter, som bevæger sig flydende og præcist, mens den canadiske modstander præsterer bedst i clinch og på gulvet.

Hvis Fiorot kan undgå nedtagningerne, bør hendes standup give hende sejren, men Jasudavicius’ pres kan gøre kampen tættere end forventet. Begge kvinder er sultne for at komme til at få chancen om at kæmpe om bæltet, så der skal virkelig være fuld fokus og præcision fra start til slut. 

Marlon Vera vs. Aiemann Zahabi 
I denne kamp skal der ikke bare være fokus, men der skal også være hjerte for at komme igennem og hele vejen til sejren. Marlon Vera er en kæmper, som aldrig giver op og bliver ved med at kæmpe for at slå sin modstander ud. Zahabi har ikke den samme erfaring eller modstandere, som Vera, men han er en ung og sulten fighter, som ikke bare er på hjemmebane, men også kommer med stor selvtillid efter sin seneste kamp. 

Et opgør mellem erfaring og momentum. Marlon “Chito” Vera, tidligere titeludfordrer, søger at genrejse sin form efter en svær periode, mens Zahabi rider på en 6-kamps stime og har hjemmepublikummet bag sig. Vera vil som altid presse fremad og skabe kaos, mens Zahabi vil satse på teknisk præcision og afstandsstyring. En kamp mellem rå styrke og taktisk elegance – og muligvis en ny top-10-plads til vinderen.

Kevin Holland vs. Mike Malott
Helt sikkert en af weekendens sværeste kampe at forudsige. Kevin Holland er på vej tilbage. Han har nu sejre og Vicente Luque og Daniel Rodriguez i sine seneste to kampe. 

Men det er altid svært med Kevin Holland, som dog leverer på samme løfte hver gang –  underholdning fra start til slut. 

Mike Mallot er som mange andre ikke lige så højlydt, som ”Big Mouth” Holland. Men han er en teknisk fighter, som kommer til at arbejde med tålmodighed og gå strategisk til sin modstander. Mallot er ikke kun teknisk på fødderne, men har også vist, at han er en reel trussel på gulvet. 

Der er derfor lagt op til en duel, der kan blive både vild og uforudsigelig. Holland har rækkevidde og kreativ striking på sin side, men Malott har solid boksning, højt fight-IQ og et snigende submissionsspil. Hvis Holland kan holde sig disciplineret og undgå gulvet, er han favorit – men Malotts energi og hjemmebane kan ændre alt.

Reinier de Ridder vs. Brendan Allen 
Aftenens hovedkamp bliver en af de mest afgørende i hele divisionen. Efter Khamzat Chimaevs nedbrydning af DDP er der ikke mange, der har meldt sig ind i kampen om bæltet. Men Reinier de Ridder, tidligere dobbelt ONE-mester, tager sin ubesejrede grapplingstyrke ind i buret mod den hårdføre Brendan Allen. De Ridder er teknisk dominerende på jorden med et karakteristisk pres og submission-fokus. Allen kombinerer solid BJJ med opportunistisk striking. 

De Ridders lidt akavet stil har før givet en del problemer, som selv Robert Whittaker havde svært ved at regne ud. Selvom den kamp blev noget af en kontroversiel sejr til hollænderen, har det helt sikkert givet et boost i hans tro på sig selv. 

Nøglen bliver, hvem der kontrollerer tempoet i clinchen; De Ridder bør have fordelen i grappling, men Allen er fysisk og i form til at tage kampen langt. Kampen forventes at blive afgjort på gulvet.

Main card ved UFC Vancouver begynder i nat dansk tid klokken 01.00 og kan streames på Viaplay (kræver abonnment). Prelims starter allerede klokken 22 og kan for betalende kunder ses på UFC Fight Pass.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.