Danmarks kampsportsunivers

UNITE aflyser årets første stævne

Oliver Payne var main event ved 'Road to Unite' sidste år. Her ses danskeren i kamp ved UNITE 10 i Brøndby Hallen.

Den danske kampsportshybrid UNITE Championship skulle have kickstartet sit 2026 med et ‘Road To Unite’-stævne den 28. februar i Albertslund.

Men det stævne har man desværre været nødsaget til at aflyse.

Det fremgår af et opslag på UNITEs Instagram-profil.

Det fremgår ikke af opslaget, hvorfor eventet ikke bliver afviklet som oprindeligt planlagt.

‘Road To Unite’ blev afviklet for første gang i september sidste år, hvor Mikenta-stortalentet Oliver Payne kæmpede main event.

Læs også: ‘Road to Unite’-resultater: Vild knockout og overlegen dansk main event-sejr

Det gjorde den 17-årige dansker så overbevisende, at han efter sejren over Rayan Ajmida blev tilbudt en professionel UNITE-kontrakt.

‘Road to Unite’-stævnet bød også på en spektakulær KO-sejr til Lukas Kaastrup over Malik Diakite, der i weekenden skal forsøge at revanchere det nederlag, når han er på kortet ved Elite Fight League 3.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.