Der er lagt op til en historisk nat, når UFC natten til søndag indtager Philadelphia med hele to VM-titelkampe på programmet.
I hovedkampen ved UFC 330 forsvarer Islam Makhachev sit VM-bælte i weltervægt mod den selvsikre irske udfordrer Ian Garry – og for russeren er der langt mere end bæltet på spil.
Makhachev har nemlig kun tabt én gang i karrieren, og det er mere end ti år siden. Vinder han i nat, skriver han sig ind i historiebøgerne på flere fronter: Han overgår legendariske Anderson Silva og sætter ny rekord for den længste sejrsstime i UFC’s historie – og han bliver samtidig en af ganske få, der ikke bare har været mester, men også har forsvaret titler i to forskellige vægtklasser.
Læs også: Uslåelig i over ti år: I nat kan Makhachev skrive UFC-historie
Det bliver en sen omgang for de danske fans, for main cardet ruller først over skærmen fra omkring klokken 03.00 dansk tid. Her er vores optakt til og gennemgang af kampene på main cardet – som sædvanligt med vores vinderbud og spilforslag.
- Letvægt: Edson Barboza (24-14) vs. Esteban Ribovics (15-3)
Main card åbnes, når fortid møder fremtid. 40-årige Edson Barboza er en levende legende med et af UFC’s flotteste highlight-reels, men han er før blevet ramt og stoppet af mindre farlige modstandere, end den han møder i nat. Argentinske Esteban Ribovics er nemlig en fighter, der gerne går efter chancen, når den byder sig. Det rimer på en kamp, der næppe går tiden ud – og Ribovics bør være for stor en mundfuld for Barboza i hans nuværende forfatning.
Fighting.dk forudser: Esteban Ribovics vinder på KO/TKO til odds ca. 1,50 hos Expekt.
- Mellemvægt: Mansur Abdul-Malik (9-1-1) vs. Dustin Stoltzfus (16-8)
Herefter mødes et stort talent og en rutineret veteran. Mansur Abdul-Malik er et af divisionens største talenter og er hos bookmakerne gjort til knusende favorit mod den erfarne Dustin Stoltzfus. Vi tror, at talentet slår rutinen i den her kamp – og at det bliver på en finish.
Fighting.dk forudser: Mansur Abdul-Malik vinder på KO/TKP til odds 2,10 hos Expekt.*
- Letvægt: Jalin Turner (15-9) vs. Kauê Fernandes (11-2)
I et opgør mellem to fightere, der sjældent lader en kamp gå tiden ud, møder amerikanske Jalin ‘The Tarantula’ Turner brasilianske Kauê Fernandes. Turner er med sine over 190 centimeter en kolos i letvægt og har vundet samtlige sine 15 sejre før tid – senest med en brutal knockout af netop Edson Barboza. Fernandes kommer omvendt på en stime af tre sejre i træk og er en farlig sparkespecialist, men han er både den mindre mand og bookmakernes underdog. Vi tror på, at amerikanerens rækkevidde og tunge hænder gør forskellen i endnu et opgør, der ender før tid.
Fighting.dk forudser: Jalin Turner vinder på KO/TKO til odds 3,20 hos Expekt.
- Kvindernes strawvægt (titelkamp): Mackenzie Dern (16-5) vs. Gillian Robertson (17-8)
Aftenens co-main event er en titelkamp mellem to af divisionens stærkeste grapplere. Mesteren Mackenzie Dern er favorit, men udfordreren Gillian Robertson er noget af en rekordkvinde: canadieren har flest submissionssejre i UFC’s kvindehistorie og er en af de mest vindende og aktive kvinder på hele rosteren. Til den pris tør vi godt gå mod favoritten og sætte vores lid til, at udfordreren leverer en formentlig overraskende sejr over Dern.
Fighting.dk forudser: Gillian Robertson vinder kampen til odds 2,55 hos Expekt.
- Weltervægt (titelkamp): Islam Makhachev (28-1) vs. Ian Garry (17-1)
Og så hovedkampen og rekordjagten. Makhachev er en af planetens bedste pund-for-pund-fightere og en klar favorit mod Garry, der dog er en dygtig udfordrer med fordelen i højde og rækkevidde. Går kampen i gulvet, vil den regerende champ imidlertid være tæt på urørlig for den langlemmede irer – der til gengæld har ret i én ting.
Det er nemlig Makhachev, der har alt at tabe i den her kamp. De fleste regner med, at han cruiser sig til en sejr – og dermed også en ny rekord for flest sejre i træk i UFC nogensinde. Men Garry skal ikke undervurderes. Selvom han altid har momenter, hvor han er presset i en kamp, har irerne besejret nogle af de bedste i divisionen og presset den dengang usårlige Shavkat Rakhmonov til en tæt pointafgørelse.
Samlet set er der dog niveauforskel her, hvis du spørger os, men da Garry aldrig er blevet stoppet i sin karriere, spår vi, at Makhachev i stedet sikrer sig en forholdsvis klar pointsejr.
Fighting.dk forudser: Makhachev vinder på point til odds 2,30 hos Expekt.
Få overblikker over de forventede tidspunkter til samtlige kampe ved UFC 330 i artiklen her.
Annonce | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk



