Danmarks kampsportsunivers

Vægtkaos før nattens UFC Fight Night: Tre fightere misser vægt

Renato Moicano (tv) besejrede i sikker stil Chris Duncan i nat dansk tid. Foto: UFC

Efter events i først London og siden Seattle er UFC i nat dansk tid igen tilbage i velkendte rammer i UFC Apex i Las Vegas.

Optakten til eventen er dog startet med et tema, vi har set alt for mange gange før: vægtproblemer.

Hele tre fighters missede således vægt op til UFC Fight Night: Moicano vs. Duncan – og det er altså ikke ligefrem den start, hverken matchmakere eller fans håber på.

I letvægt vejde Darrius Flowers ind et halvandet halvt pund over vægtgrænsen til sin letvægtskamp mod Lando Vannata.

Darrius Flowers på vægten. Foto: Jeff Bottari/Zuffa LLC

I bantamvægt var der også problemer, hvor Rafael Estevam ligeledes var et halvt pund for tung til sin kamp mod Ethyn Ewing. Det var tredje gang i karrieren, at Estevam missede vægt til en UFC-kamp, og mon ikke det er noget, UFC-præsident Dana White snart ikke gider se mere af?

Rafael Estevam på vægten. Foto: Jeff Bottari/Zuffa LLC

Abdul Rakhman Yakhyaev stod for indvejningens tredje og sidste missede vægt, da han vejede ind et pund over grænsen til letsværvægtskampen mod mod Brendson Ribeiro.

Yakhyaev fik dog smidt de overflødige gram på den ekstra time, han fik til at cutte det sidste, så kampen bliver en letsværvægtskamp som berammet.

Abdul Rakhman Yakhyaev på vægten. Foto: Jeff Bottari/Zuffa LLC

Den missede vægt betyder for både Flowers og Estevam, at deres kamp rykkes til catchweight – og samtidig skal de betale 20 procent af deres aftalte purse til deres modstandere.

Det er ikke unormalt at se enkelte missede vægte i UFC – men tre på samme event er alligevel en del.

Det er i nat dansk tid, at UFC Fight Night løber af stablen i Las Vegas med letvægtskampen mellem Renato Moicano og Chris Duncan som main event.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.