Forhåbentlig har nogle været her et par gange allerede, men det er aldrig for sent at være en god vært.
Så velkommen til Fighting.dk!
Som du sikkert ved, er MMA verdens fedeste og mest medrivende sport. Det er i hvert fald holdningen hos os, der er gået sammen om det projekt, der er blevet til fighting.dk. Det er ikke bygget på rock’n’roll, men på passion og ambitioner for at skubbe søgelyset over på en sportsgren, som efter en kort opblomstring omkring 2019, er tæt på usynlig i mediebilledet herhjemme.
Vi vil dansk MMA. I disse år er der rigeligt med smørelse på tandhjulene herhjemme, hvor MMA GALLA er stærkt kørende, og Dominance FC er blevet søsat som en spændende ny storsatsning. Fighting.dk vil dække stævnerne på dansk jord live, holde dig opdateret på vores internationale stjerner såvel som nye talenter, og give den hjemlige scene synlighed og opmærksomhed.
Men vi kigger også ud mod resten af verden. Vi samler de vigtigste historier fra UFC, varmer op til alle stævner og dyrker dramaet, nostalgien og fascinationen. Der bliver aktuelle opdateringer, dybdegående longreads og masser af meninger.
Vi vil gerne engagere jer derude til levende debatter, og fylder på med ugentlige quizzer, afstemninger, forudsigelser og på sigt konkurrencer. Allermest drømmer vi nemlig om, at Fighting.dk bliver et samlingssted for danske MMA-elskere. Måske endda en lille urtehave, hvor nye entusiaster kan spire frem. Boksning har været folkekeje i Danmark i en menneskealder. Imens er MMA fortsat en nichesport og ude i kulden hos eksempelvis DIF. Det er der ingen gode grunde til. Kampene i buret hverken farligere, æreløse eller mindre underholdende end dem i ringen, så MMA skal ud til danskerne.
Lige nu kører pumperne under Fighting.dk kun på hjerteblod. Det betyder kvalitet frem for kvantitet i mængden af daglige artikler, og at vi indtil videre filmer vi vores interviews på iPhones og holder de mere krævende projekter som for eksempel en podcast på tegnebrættet. Men når vi lærer at bruge vingerne, skal der flyves højere.
Hvis du vil følge med og skubbe til vores udvikling, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev med månedlige opdateringer, konkurrencer og nye tiltag. Vil du ‘bare’ holdes ajour med nye udgivelser, så er Facebook eller X (Twitter, du ved) de rigtige steder, at springe med på toget. Måske endda bookmark’e vores lille site.
Så fedt du kom forbi! Vi glæder os til at se meget mere til hinanden.