Danmarks kampsportsunivers

William Mørck får hård modstand i Unite-debut: Fransk mester venter i Brøndby Hallen

William Mørck uddeler øretæver ved et tidligere MMA GALLA-stævne. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

Det er ikke uden grund, at William Mørck tidligere over for Fighting.dk har slået fast, at han ikke bryder sig om for lette matchups.

Læs også: Arte Suave-talent inden MMA GALLA-brag: “Går ikke ind for at blive matchet easy”

Det 19-årige Arte Suave-stortalent får nemlig en særdeles stærk franskmand som modstander, når han for første gang skal kæmpe for Unite ved ‘Unite 10 – Lasting Legacies‘ i Brøndby Hallen den 29. november.

William Mørck (13-2) møder således Aline Gaye – en franskmand med rødder i Cameroun, der kommer til Brøndby med en rekordliste på ni sejre og tre nederlag i sin amatørkarriere.

National mester i Frankrig
Gaye er et stort navn på den franske MMA-scene, hvor han blandt andet har vundet titlen som national mester i French MMA League i 2024, ligesom han tidligere i år vandt den lokale turneringsserie Coupe de France MMA 2025.

Aline Gaye er aldrig blevet stoppet før tid, men står noteret for to nederlag – ét på decision, ét på split decision – samt et efter diskvalifikation for et ulovligt knæ.

Læs også: William Mørck tager Unite-kamp inden MMA GALLA-prodebut

På Tapologys rangliste over Europas bedste amatør-fjervægtere ligger Aline Gaye som nummer 23, mens William Mørck aktuelt er placeret som nummer 52.

Se hele listen her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.