Vi ved det godt – det er ikke MMA. Men når en dansker debuterer i verdens største muay thai-promotion – One Championship – så synes vi alligevel det er en linje eller to værd.
Og det præcist hvad UNITE- og Mikente-kæmperen Yara Saleh gør senere i dag.
Her møder 23-årige Saleh den ti år ældre canadier Taylor McClatchie på Lumpinee Stadion i Bangkok med plads til 5000 tilskuere.
“Vi glæder os”
Med sig ringside har Yara Saleh selvfølgelig Steffen Weise, medstifter af MIKENTA og UNITE, hvor han også er matchmaker.
“Yara er topklar og motiveret. Vi glæder os,” lyder det fra Weise direkte fra den thailandske hovedstad.
Han fortællere videre, det er tre uger siden, at Yara Saleh blev signet på en enkamps-kontrakt, så det gælder om at vise sig frem fra sin bedste side, når Saleh skal i ringen.
“Der er ingen tvivl om, at det er kæmpe stort fro både Yara, trænere, Mikenta og ikke mindst stand-up fighting i Danmark, fortæller Weise, der hidtil kun har rosende ord om setuppet omkring kampen.
“ONE har kørt det hele super professionelt herovre. Det her er drømmen at være en del af, ” forsætter Steffen Weise.
Kæmper her til eftermiddag
Indvejningen (hvor screenshottet er fra, red.), face-off og det hele er på plads og overstået – og det er allerede her til eftermiddag dansk tid, at Yara Saleh går i buret til mødet med Taylor McClatchie.
Forventet kampstart er ifølge vores oplysninger omkring kl. 15.

Danmark har tidligere haft enkelte kæmpere med ved ONE Championships store stævner på de største stadions i Thailand, men i øjeblikket er kun den flerfoldige danske verdensmester, Youssef Assouik, der kæmper under ONE-fanerne.
Det gjorde Assouik så sent som i sidste weekend, hvor danskren led et omdiskuteret nederlag på point til lokale Rungrawee Sitsongpeenong. Det var i øvrigt Assouiks første nederlag i seks år.



