Danmarks kampsportsunivers

Yara Saleh lider nyt tæt point-nederlag i ONE Championship

Yara Saleh, tv, under indvejning før sin ON Championskamp mod schweiziske Zoé Neuschwander.

Det blev desværre lidt ved og næsten for Yara Saleh, da den 23-årige danske Mikenta-kriger tidligere i dag fik chancen i sin anden kamp i verdens største muay thai-organisation One Championship.

Saleh var i aktion som kamp nummer ni på ONE Friday Fights 140, hvor dansk-libaneseren stod over for schweiziske Zoé Neuschwander.

Yara Saleh leverede ellers endnu en gennemført fint præstation i en kamp, der var super tæt og jævnbyrdig.

Desværre var alle tre dommere dog enige om, at Neuschwander havde gjort nok til at tage sejren, og derfor var det et sæt schweiziske arme, der blev hævet i triumf efter kampen.

Yara Salehs kamp blev i øvrigt fulgt tæt fra MIKENTA’s lokale i Albertslund.

Her forlyder det, at klubbens medlemmer, der så kampen direkte, ikke var helt enige i dommernes vurdering,

Det ændrer dog desværre ikke på, at Yara Saleh nu har to kampe og to nederlag i ONE Championship.

I sin debut i verdens største muay thai-organisation sidste sommer blev det ligeledes til et knebent nederlag på point til canadiske Taylor McClatchie – et nederlag, der efterfølgende blev diskuteret heftigt, da dommerne angiveligt ikke fik score to Saleh-knockdowns korrekt.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.