Alexander Volkanovski beviste endnu engang, hvorfor han bliver kaldt ‘The Great’.
Den 38-årige australier forsvarede sent lørdag aften dansk tid sit UFC-verdensmesterskab i fjervægt, da han i hovedkampen ved UFC 333 i Abu Dhabi tog livtag med den ubesejrede russer Movsar Evloev – og australieren leverede en forrygende forestilling.
Efter en jævnbyrdig første omgang begyndte Volkanovski at sætte sig på kampen, og i slutningen af anden omgang fik han sendt Evloev i problemer og afsluttede med en byge af slag. Dermed sejrede Volkanovski på TKO ved tiden 4:54 i anden omgang.
Læs også:
For Evloev var det et hårdt nederlag i karrierens første titelkamp. Russeren var inden kampen ubesejret med 20 sejre, men måtte altså for første gang se sig slået – og oven i købet før tid.
Sejren skrev samtidig Volkanovski ind i historiebøgerne. Australieren delte før opgøret rekorden for flest sejre i fjervægts-titelkampe i UFC med den brasilianske legende José Aldo.
Men med sin niende triumf i en titelkamp har Volkanovski nu den rekord alene.


