Danmarks kampsportsunivers

UFC-veteran misser Netflixs første store MMA-satsning

Netflixs store MMA-event den 16. maj er blevet ramt af sin første aflysning.

UFC-veteranen Lorenz Larkin har nemlig måttet trække sig fra til sin kamp mod Jason Jackson på grund af en knæskade.

Læs også: Netflix annoncerer historisk MMA-event: Ronda Rousey vender tilbage til buret

Det bekræftede Larkin selv på Instagram.

“Jeg er ked af at sige, at jeg er nødt til at trække mig fra Netflix-kortet på grund af en knæskade,” skriver Larkin, der skulle have været i buret for første gang siden september 2024, hvor han tog en sejr over Levan Chokheli.

Veteran med flot rekordliste
Den 39-årige amerikaner har 27 sejre og otte nederlag på cv’et og har kæmpet ti gange i UFC. I 2016 skiftede han fra UFC til Bellator.

Most Valuable Promotions, der står bag det store Netflix-event, arbejder ifølge flere medier på at finde en ny modstander til Jackson.

Læs også: Nate Diaz gør comeback – møder Mike Perry i historisk Netflix-event

Eventet den 16. maj i Intuit Dome i Los Angeles headlines fortsat af Ronda Rousey mod Gina Carano.

Fightcardet byder desuden på kampe med store navne som Nate Diaz, Mike Perry og Francis Ngannou.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.