De danske fightfans, der har savnet UNITE, kan gå på sommerferie med en god nyhed.
Den danske promotion vender nemlig tilbage efter en længere pause, og der er allerede sat dato på comebacket. Det sker lørdag den 10. oktober i Helsingør.
Det oplyser UNITE i et opslag på Instagram.
“Efter flere måneders pause er vi nu klar til at komme tilbage stærkere end nogensinde,” skriver promotionen blandt andet i opslaget, hvor de også spørger deres følgere, hvem de gerne vil se på kortet.
Comebacket kommer, efter at UNITE tidligere i år måtte aflyse alle sine tre planlagte stævner i foråret.
Læs også: UNITE aflyser alle sine stævner før sommerferien
Det seneste UNITE-stævne blev afholdt helt tilbage den 29. november 2025 i Brøndby Hallen, hvor profiler som Yara Saleh, Oliver Payne, Rida Jawad, Enea Sopa og Ali Abduljabar var i aktion.
Når den danske promotion vender tilbage i oktober, vil der dermed være gået tæt på et år siden det seneste stævner.
UNITE-comebacket sker fortsat med Steffen Weise som ankermand.

Weise har tidligere over for Fighting.dk fortalt om planerne for at puste nyt liv i den danske kampsportspromotion – med flere store stævner på programmet i efteråret.
Læs også: Steffen Weise lover UNITE-comeback: Store stævner på vej til efteråret
Hvem der kommer i aktion ved comeback-stævnet i Helsingør, er endnu ikke offentliggjort.
UNITE lover dog flere informationer i den nærmeste fremtid.

