Danmarks kampsportsunivers

Får Bank sin VM-kamp? Primetime Boxing teaser for ‘flere store kampnyheder’

Kasper Holgersen under afviklingen af Primetime Fight Night 6.0 i Kolding den 31. januar. Foto: Henrik Olesen

Danske boksefans må holde vejret lidt endnu – men lige om hjørnet venter en række store nyheder.

Det teaser den danske boksepromotion Primetime Boxing i hvert fald for i sit seneste opslag på sociale medier.

Uden at skulle kigge alt for dybt i krystalkuglen, så er der selvfølgelig grund til at krydse fingre for gode nyheder. Og dem kan der i princippet være mange af.

Oliver Zaren kan få en ny og meget velfortjent EM-titelkamp efter den spanske fadæse for godt tre uger siden.

Læs også: Dansk boksestjerne efter afbrudt EM-kamp: “Fuldstændig uforståeligt”

Den ubesejrede Varde-bokser Melissa Mortensen kan få sat navn på sin kommende modstander, som hun skal bokse mod i en kamp om WBA-bæltet.

Læs også: Ubesejret dansker får stor VM-kamp: Skal bokse om WBA-bæltet

Eller Primetime Boxings vel nok største navn i stalden, Jacob Bank, kan måske endelig få den VM-kamp, som alle danske boksefans formentlig vil mene er ganske velfortjent.

Læs også: Jacob Bank holder sig klar til VM-drømmekamp: “Der er noget under opsejling”

Man kan også håbe på en kombination af alle tre nyheder. Men det må tiden vise.

Foreløbig lover Primetime Boxing i hvert fald at dele de danske boksefans store nyheder meget snart.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.