Conor Benn måtte natten til søndag dansk tid se sig knockoutet af Ryan Garcia, da englænderen udfordrede amerikaneren om WBC-titlen i weltervægt i Las Vegas.
Læs også: Amerikansk boksestjerne knuser VM-udfordrer: “Gik præcist som forventet”
Men selvom nederlaget var både hårdt og hurtigt – Benn blev stoppet allerede i anden omgang – valgte briten at tage tabet med oprejst pande.
Efter kampen sprang Benn alle medieforpligtelser over på vej mod hospitalet til et tjek, men han fandt alligevel tid til at sende en kort og værdig hilsen på sociale medier.
“Ikke min aften. Ingen undskyldninger. Ryan Garcia, du er en stor mester,” skrev Conor Benn.
Beskeden faldt i god jord – ikke mindst hos Dana White, der efter kampen kaldte Benn for en af de mest professionelle boksere, han har arbejdet med.
For Benn var det karrierens første knockoutnederlag.
Englænderen står nu noteret for 25 sejre og to nederlag.



