Danmarks kampsportsunivers

Dansk nedtur i ONE Championship: Saleh taber igen efter ny tæt afgørelse

Yara Saleh ved indvejningen før sin tredje kamp i ONE Championship. Foto: Steffen Weise

Tredje gang blev desværre ikke lykkens gang for den danske muay thai-stjerne Yara Saleh, der tidligere i dag endnu en gang var i aktion i muay thai-sportens klart største organisation.

Læs også: Yara Saleh får ny storkamp i ONE Championship: “Super begejstret og klar”

Roots Gym-fighteren havde prøvet det to gange før i karrieren – og begge gange har hun måttet se sig besejret i yderst tætte kampe.

Desværre blev denne fredag en gentagelse af de to første. Saleh leverede nemlig en flot kamp på det legendariske Lumpinee Stadium i Bangkok, men da dommersedlerne lå klar, stod det fast, at danskeren havde tabt på en split decision til australske Joanne “The Lioness” La.

Læs også: Yara Saleh lider nyt tæt point-nederlag i ONE Championship

Dermed er Saleh fortsat på jagt efter sin første sejr i ONE Championship, efter tre nederlag i tre forsøg – alle på afgørelser efter virkelig tætte kampe.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.