Der var stuvende fuldt i Herlevhallen, da Herlev Fight Night 11 lørdag aften løb af stablen.
16 kampe var på programmet, og der blev god underholdning og tætte kampe hele aftenen igennem.
Læs også: Få overblikket: Her er alle 16 kampe ved aftenens Herlev Fight Night
Og de danske boksefans fik en fremragende afslutning på en stor aften i Herlev, da aftenens main event-kamp blev bokset.
Her stod det lokale Herlev Boxing-talent Qalid Osman over for Mykhailo Hubarenko. Den stærke ukrainske bokser havde tidligere i karrieren besejret Osman, så hjemmebanefavoritten havde revanche til gode.
Og det må man sige, at Osman fik.
Læs også: Nicolai Wie fik bokse-comeback: Led tæt nederlag til stort Herlev-talent
Herlev-bokseren formåede nemlig ikke bare at besejre Hubarenko, men også at stoppe ham på TKO. Efter en gulvtur kom ukraineren på benene igen, men han sejlede rundt i ringen og blev derfor helt korrekt stoppet af kamplederen.
Flot sejr til Qalid Osman, og et perfekt punktum på den 11. udgave af Herlev Fight Night.




