MMA GALLA har vanen tro afstemninger igang, der kårer årets kamp, fighter og finish. Den sidste kategori er som den første blevet offentliggjort.
Ikke overraskende løb Abdullah Ali Amer med prisen for sin knockout af Lucas Jest i første omgang tilbage i maj måned ved MMA GALLA vol. 19 i Aalborg. Et forrygende spinning back kick satte effektivt punktum for både kampen og samtidig Amers amatør karriere.
Læs også: MMA GALLA nominerer årets kamp, fighter og finish
Det var nemlig samtidig det sidste spark, Abdullah Ali Amer landede som amatør. I september profdebuterede han ved DFC 01, hvor han stoppede den engelske journeyman Will O’Reilly i første omgang.
Pt. er Abdullah Ali Amer ikke på kortet ved DFC 2.0. Kampen ved det første event blev dog først offentliggjort aftenen før stævnet, så intet kan udelukkes.
Læs også: Drama: Englændere forsøgte at afpresse Mark O.
Herunder kan du se eller gense kampen mellem Abdullah Ali Amer og Lucas Jest. Knockouten faldt efter lidt mere end et minut af første omgang.



