Det danske boksetalent Ahmad El Ahmad står øverst på plakaten, når Primetime Fight Night vol. 9 lørdag aften løber af stablen i Brøndby Hallen på den københavnske vestegn.
Den ubesejrede bokser har vundet alle sine 11 kampe så langt i karrieren – og han virker efter fredagens indvejning mere end almindeligt opsat på også tage den 12. sejr i træk.
“Alt gik som det skulle, og nu er fokus kun ét sted – Brøndby Hallen i morgen,” skriver El Ahmad i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han også slår fast.
“Kroppen skal fyldes op, depoterne skal tankes, og så er vi klar til krig i ringen i morgen.”
Ahmad El Ahmad er til dagligt lærer og har derfor tilnavnet ‘The Teacher’. Han møder bulgarske Tinko Banabakov (8-2) i et direkte opgør om WBA Baltic-titlen.
Fighting.dk dækker Primetime Fight Night vol. 9 direkte så første til sidste kamp i vores populære liveblog i morgen fra cirka 18.50.



