Danmarks kampsportsunivers

Airtox Dominance 6.0: Jankovic møder tysk submission-specialist i KB Hallen

Airtox Dominance 6.0 har fået endnu en professionel kamp på plads til eventet i KB Hallen den 6. juni.

Det er 34-årige Joakim Jankovic, der nu har fået sat navn på sin kommende modstander.

Læs også: Alle gode gange tre: Joakim Jankovic klar til Airtox Dominance 6.0

Og det er en på papiret ganske stærk modstander, danskeren tørner sammen med i buret.

Tidligere i dag kunne Airtox Dominance nemlig offentliggøre, at Joakim Jankovic møder Hamza Saadi, der er tysk statsborger men træner i RAMM MMA med base i Holland.

Saadi kommer til KB Hallen med en pæn rekordliste. Tyskeren har syv amatørkampe bag sig, hvoraf han vandt de fem.

Som pro har Hamza Saadi været i kamp tre gange. De første to kampe vandt han begge før tid, mens han i sin seneste optræden selv blev knockoutet.

Vinder ofte på submissions
Tyskeren virker som lidt af en submission-specialist og han har vundet tre af sine sidste fire sejre ved at submitte sine modstandere.

Med en modstander på plads kan Joakim Jankovic nu endelig se frem til sin debut som Airtox Dominance-kæmper.

Mark O. Madsen har to gange tidligere booket Burnell MMA-fighteren til en kamp i KB Hallen – men begge gange er kampen endt med at blive aflyst.

Læs også: Bekræfter aflyst kamp: “Respektløshed fortjener ikke en kamp mod mig”

Mens Jankovic har været uden kampe i buret, har han kæmpet en anden vigtig kamp for dansk MMA. I DR-programmet ‘Ekstremt Normalt’ er Jankovic således med til at portrættere den danske MMA-scene.

Ifølge ham selv var hans motivation for at være med i DR-programmet, at han ville vise, at ‘MMA ikke bare er for kriminelle og voldelige typer’.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.