Danmarks kampsportsunivers

Bizarre scener ved UFC Media Day: Ubesejret sværvægter chokerer med vilde udtalelser

Josh Hokit. Foto: Foto: Zuffa LLC

Det udviklede sig til et bizart optrin ved den traditionelle UFC Media Day forud for weekendens UFC 327, hvor Jiří Procházka og Carlos Ulberg skal kæmpe om det ledige bælte i letsværvægt.

Læs også: It’s Fight Week: Hvem afløser Pereira som UFC’s letsværvægtskonge

Manden bag optrinnet var den ubesejrede sværvægter Josh Hokit, der skal i buret mod den tidligere titeludfordrer Curtis Blaydes.

Hokit stjal stort set al opmærksomheden med en række vanvittige og groteske udtalelser, der kulminerede med en lang monolog, hvor Hokit blandt andet sagde:

“Jeg river hovedet af nummer fire og sætter det på Alex Pereiras krop. Derefter syr jeg nummer tres røvhul sammen med nummer tos, og så nummer tos sammen med nummer ets, så jeg skaber et menneskeligt tusindben, som den utrolige Hokit kan tage med på gåtur i en snor.”

Optrin backstage
Allerede tidligere på dagen havde Hokit også forsøgt at skabe optrin backstage i møder med både Jiří Procházka og Carlos Ulberg – uden dog at gå nogen nævneværdig reaktion fra titeludfordrerne.

Amerikanske Josh Hokit (8-0) er fortsat ubesejret som professionel og har inden for buret fået en perfekt start på tilværelsen som UFC-fighter med to sejre i sine to første kampe.

Den bizarre optræden på UFC Media inden opgøret mod landsmanden Curtis Blaydes gør helt sikkert, at ekstra mange vil have øjnene rettet mod Hokit natten til søndag.

Læs også: Bookmaker: Her er favoritten til at tage det ledige UFC-bælte

Så må tiden vise, om Hokit reelt er klar til niveauet blandt de mere etablerede profiler i UFC.

‘UFC 327: Procházka vs. Ulberg’ finder sted den 11. april 2026 i Kaseya Center i Miami

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.