Danmarks kampsportsunivers

Blodigt nederlag da Johannes Bakke headlinede stort event i London

Den tredobbelte verdensmester i muay thai, Johannes Bakke, var lørdag aften i aktiv i London. Foto: Unite Championship

Der stod en dansker øverst på plakaten, da World Super Series (WSS) for første gang lagde vejen forbi London og afholdt stævne i Woolwich Works.

Mikenta-kæmperen Johannes Bakke skulle nemlig kæmpe main event mod Kory Chettle i en imødeset hovedkamp.

Desværre for den tredobbelte danske verdensmester måtte han se sig besejret af den stærke englænder, der tog sejren efter en imponerende kamp, hvor Bakke undervejs fik et stort cut over det højre øje, som strakte sig helt op i panden på danskeren.

Efterfølgende delte den danske muay thai-stjerne et billede af sig selv og cuttet på sociale medier.

Cuttet minder om det, Frederik Fenger fik i en kamp i Thailand sidste år.

Læs også: UNITE-champ kæmpede kort efter 30 sting: “Jeg tager nogle chancer”

Det krævede dengang 30 sting at få Blessed Performance-profilen lappet sammen.

Han kunne dog kæmpe igen relativt kort efter, og vi håber bestemt også, at Johannes Bakke trods nederlag og det voldsomme cut er klar til kamp igen inden længe.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.