Danmarks MMA-univers

Burnell får modstander og dato for kvartfinale

Mads Burnell efter en sejr i Bellator. Foto: Privat.

Mads Burnell åbnede i denne uge sammen med sin kammerat og kompagnon Nicolai Wie sin egen klub i Søborg under navnet Burnell MMA & BJJ.

Læs også: UFC-legende skamroser Mads Burnell

I dag meldte Burnells arbejdsgiver Professional Fighter’s League så ud, at danskeren skal op mod Jay Jay Wilson fra New Zealand i første runde af PFL’s letvægtsturnering, hvor vinderen napper den nette sum af 500.000 dollars.

Jay Jay Wilson har med en rekordliste på 10-1 mindre end halvt så mange kampe som Burnell (20-6). 10 ud af 11 er dog kæmpet hos Bellator, så ‘The Mãori Kid’ er ikke noget nyt ansigt på højt niveau.

Læs også: Burnell bliver klubejer – ‘Vil gerne give noget tilbage’

Wilson har vundet sine seneste to, men kom ikke i kamp i 2024, hvor han måtte trække sig fra en planlagt kamp mod Adam Piccolotti med en skade. Hans seneste sejr var over Mansour Barnaoui på point i september 2023.

Mads Burnell og Jay Jay Wilson går i buret 18. april i Orlando, Florida.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.