Danmarks MMA-univers

Dana White usikker på om Chimaev snupper Stricklands titelkamp

Foto: Chris Unger via Getty Images / Zuffa LLC.

Dana White var naturligvis på plads ved ringside til UFC 308 i Abu Dhabi i aftes, hvor han så Khamzat Chimaev klemme Robert Whittakers kæbe af led.

UFC-præsidenten var imponeret over Chimaevs comeback. Så meget at han på pressemødet efter kampen ikke ville forholde sig til, om det stadig er Sean Strickland, der er førsteudfordrer til mellemvægtsmester Dricus Du Plessis. Underforstået om Chimaev har overhalet amerikaneren med sejren i går.

”Det er et godt spørgsmål,” svarede White ifølge bloodyelbow.com.

”Spørg mig på tirsdag.”

Læs også: Resultater fra det dramatiske UFC 308.

Efterfølgende var Strickland ude med en hilsen til Chimaev på X.

”Forstå én ting… Jeg er den næste i køen… Det er blevet sagt og skrevet… januar/februar kæmper Dricus Du Plessis og jeg,” lød det fra den tidligere champ, der tabte bæltet til netop Du Plessis på en meget tæt split decision i januar. Og så det sædvanlige Strickland-snak om, at Chimaev skulle tage tilbage til De Forenede Emirater og lave mere crypto-svindel imens.

Den kommende uge vil nok vise, om Strickland har noget at have sin selvsikkerhed omkring titelkampen i.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.