Danmarks MMA-univers

Dansk MMA kom til verden på Discotek In

MMA GALLA medstifter og -ejer Otto Knudsen. Foto: Privat.

Otto Knudsen er en af pionererne inden for kampsport i Norden. Han har plantet flere kampsportsgrene i den danske muld og afholdt myriader af stævner. Langt de fleste med MMA på programmet. I dag er Knudsen promotor og matchmaker i MMA Galla, som han driver med medejerne Claus Skjoldborg Larsen og Nick Barnø. Faktisk er 2024 et jubilæum for ham efter 25 år som stævnemager. Men vejen til sølvbrylluppet har været lang, og her fortæller Otto Knudsen historien om ‘Copenhagen Shoot Fighting Bash’ – det allerførste MMA-event på dansk jord, den legendariske men temmelig usædvanlige kulisse, og den mindre mediestorm der fulgte med.

– I 1993 lavede UFC deres første stævne i USA. Dengang blev det kun vist som pay-per-view for de amerikanske seere, og udkom så senere på video, så mine træningskammerater og jeg sad og så det på VHS-bånd og var helt solgt. Jeg flyttede til København i 1995 og købte et svensk kampsportsblad, hvor jeg kunne se, at shootfighting – datidens MMA – var blevet populært i Göteborg. Jeg skrev og spurgte, om vi måtte deltage i deres turneringer, men det kunne man kun, hvis man var en del af deres organisation. Så tog jeg med et par kammerater til Göteborg og trænede med, og første dag kravlede de rundt på os. Vi var som smør mellem hænderne på dem, og jeg sagde til de andre: “Det her. Det er det, vi skal.” Jeg rejste frem og tilbage fra Göteborg i halvandet år, og da jeg blev træt af turene, startede jeg den første danske MMA klub – Copenhagen Shoot Fighting i 1998 ude i Grøndalscentret i Nordvest.

– Året efter lavede jeg mit første stævne – Copenhagen Shoot Fighting Bash – på Discotek In. En fra klubben arbejdede som dørmand derinde, og diskoteket syntes, det var en fed idé at låne os lokalerne, så de kunne tjene på at sælge øl og vand. Det var en lørdag eftermiddag, og der var fuldstændig fyldt. Ringen var placeret lige midt på et sænket dansegulv, hvor der kun var fire gange fire meter, og vi måtte til Sverige for at finde en boksering, der var lille nok til at kunne stå der. Normale ringe er mindst seks gange seks meter, men i den her kunne kæmperne nærmest stå i hvert sit hjørne og røre hinanden med fingerspidserne. Det må have været som at kæmpe i en telefonboks. Rundt om stod tilskuerne på hævede niveauer helt tæt omkring ringen. De forreste må have fået både sved og blod på sig, og de kunne røre ved kæmperne bare ved at række ind over torvene.  

– Medierne gav den fuld skrue, fordi det var en ny og ret kontroversiel sportsgren for Hr og Fru Danmark. Dansk Idrætsforbund gik ud og tog skarp afstand fra os. På DR Sporten havde Claus Borre læger inde, som fortalte om, hvor farligt det var, at man strangulerede hinanden. Min egen mor var helt ulykkelig, fordi Familie Journalens brevkasselæge Erik Münster havde skrevet om, hvor farligt det var, at man kvalte hinanden. Som om det ikke var nok, havde jeg sat Hassan Torabi på kortet, og han havde været med i Robinson Ekspeditionen et par år før, så ham var medierne meget interesserede i. Hassan endte med alligevel ikke at kæmpe, men han nåede at give et interview til Ekstra Bladet og fortælle om et brydekast, han havde lavet, hvor modstanderen var kommet til skade. Dagen efter vågnede jeg op til overskriften i avisen: “Hassan Torabi: “Han skreg, da jeg brækkede hans arm” – ny dræbersport på vej til Danmark”.  

– De havde lavet to sider om det, og jeg var ræd for, at vi ville få inddraget vores tilladelse. Men da jeg ringede til politiet for at forklare om det forkerte billede, som artiklen gav, svarede de bare: “Vi læser ikke Ekstra Bladet.” Journalisten fra Ekstra Bladet tog det også ret afslappet, da jeg ellers ret ophidset ringede ham op. “Det her er jo slet ikke det, vi har talt om,” sagde jeg. “Næh, men det sælger,” svarede han. “Og nu er det din opgave at modbevise det.” Jeg var helt grøn i forhold til at være i pressen, og der var ikke noget at komme efter. “Tag det nu roligt,” sagde journalisten. “Jeg har lige solgt hele dit stævne.” Det havde han så også. Folk stod i kø hele vejen ned til Strøget for at komme ind.

Siden det første stævne dengang i 1999 er det blevet til omtrent 140 stævner for Otto Knudsen, som i år altså fejrer sit 25 års-jubilæum. I den kommende weekend holder han og medejerne det sidste MMA GALLA event i 2024 i Sydbank Arena i Odense. Blandt andet med to af firmaets titler på spil.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.