Det blev desværre ikke et noget glædeligt gensyn med oktagonen for Damir Hadzovic, der lørdag eftermiddag gjorde comeback i UFC i et opgør mod Terrance ‘T.Wrecks’ McKinney.
Præcis to minutter og ét sekund nåede ‘Hadzo’ at være i kamp – så blev han stoppet på TKO i første runde af sin amerikanske modstander.
Kampen var Damir Hadzovics første i lige præcis 955 dage, da han har siddet ud med først en alvorlig skade og siden visa-problemer. Så på forhånd var det spændende at se, om den 38-årige Arte Suave-kæmper kom ind til kampen med ring-rust.
Og noget kunne tyde på det. I hvert fald fik danskeren aldrig rigtig fundet buret. I stedet blev han tidligt ramt af rene træffere, og da kampen blev taget til gulvet, fik McKinney hurtigt presset Damir og til sidst blev en solid omgang amerikansk ground and pound for meget og kampen blev stoppet.
Nedtur for danskeren, der nu er 1-4 i sine fem seneste UFC-kampe – men sagde selv inden kampen, at han faktisk ikke var bekymret for sin fremtiden i organisationen, selvom det skulle blive til et nederlag.
Læs også: Hadzovic frygter ikke UFC-kniven
Med stoppage-sejren har McKinney nu enten har stoppet sin modstander eller er blevet stoppet selv i 19 af sine 23 professionelle MMA-kampe – i første runde vel at mærke.
Læs også: Her er McKinneys vilde statistikker
Resten af kortet ved UFC Saudi Arabia er i skrivende stund i fuld gang, med den tidligere mellemvægts-champ Israel Adesanya vs Nassourdine Imamov som main event.



