Danmarks MMA-univers

Dansk nedtur: Nicolas Dalby knockoutet i blodig UFC-affære

Nicolas Dalby leverede en vanvittigt underholdende kamp, da han natten til søndag vendte tilbage til UFC-buret i et imødeset opgør mod jamaicanske Randy ‘Rudeboy’ Brown.

Desværre – set med danske briller – endte kampen med en brutal knockout af den 40-årige dansker kort inde i anden omgang.

Alle artikler om UFC on ESPN: Garry vs Prates er sponsoreret af Expekt.

Find alle odds på UFC-eventet på Expekt.

Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu

Dalby blev rappet ind i buret af Suspekt, men havde generelt svært ved at finde melodien i første omgang af kampen mod Brown. Den langlemmede amerikaner var toneangivende i store dele af første omgang, hvor han ramte Dalby ofte og tungt. Blandt andet med en syngende højre, der tydeligvis brækkede danskerens næse.

Dansk momentum
Det kunne have været begyndelsen på enden, men som så mange gange før, fandt Nicolas Dalby sin indre kriger frem. Momentum ændrede sig i dansk favør, da Dalby ud af det blå connectede klokkerent med højrehånden og sendte Randy Brown i kanvassen.

Med et minut tilbage af omgangen var et dansk finish pludselig inden for rækkevidde, og Dalby kastede sig da også over sin modstander. Med blodet strømmende ud fra den brækkede næse forsøgte Dalby at stoppe Brown, men amerikaneren fik reddet stormen af.

Den knockdown gav tydeligvis Dalby blod på tanden, for danskeren startede anden omgang i et helt andet tempo end første, og det var til at ane begyndende træthed hos den 34-årige amerikaner.

Men bedst som man troede, at pendulet svingede i den danske retning, så blev Dalby ramt hårdt og benene ætsede under danskeren. I stedet for at gå i forsvarsposition gik Dalby dog direkte til modangreb og indledte en vild slagudveksling med Brown.

Sendt i kanvassen
Det endte desværre fatalt for Nicolas Dalby, der efter små to minutters kamp af anden omgang blev ramt klokkenrent af overhand right fra Brown, der sendte Dalby i kanvassen med hovedet først.

Det er første gang, at Dalby bliver knockoutet i sin karriere, og han står efter nedturen i Kansas nu noteret for to nederlag i træk i UFC-regi.

Resten af hovedkortet ved ‘UFC on ESPN: Garry vs Prates’ er i skrivende stund i fuld gang med irske Ian Garry og brasilianske Carlos Prates som main event.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.