I sidste uge blev Renegade MMA’s Morten Hedesgaard annonceret som en de danskere kæmpere, som fik chancen i Mark O. Madsens storstilede amatørturnering Fear Nothing Tournament med 50.000 kroner i førstepræmie.
Læs også: Renegade-kæmper får comeback i Mark O.-turnering: Møder dobbelt verdensmester
Men nu står det klart, at Hedesgaard alligevel ikke kommer til at træde ind i buret i Guldboxen i Nykøbing Falster den 30. august.
Renegade MMA-profilen er blevet skadet, fortæller Hedesgaards træner, Nicolai von Bülow.
“Morten er desværre ude af turneringen. Han fik en skade i både knæ og ankel og må ikke træne i fire uger. Morten og jeg er selvfølgelig super ærgerlige over det. Det var en spændende turnering,” lyder den ærgerlige melding.
Dansk favoritværdighed
Morten Hedesgaard skulle havde været oppe mod en ganske stærk modstander i form af ukrainsk-fødte Igor Kutsyn, der i dag tør ud for Tjekkiet. Kutsyn har to gange været verdensmester under forbundet Global Association of Mixed Martials Arts (GAMMA).
Læs også: UFC-stjerne ramt af drilsk skade: Så længe er han ude
Alligevel så Nicolai von Bülow gode chancen for dansk avancement i turneringen.
“På trods af at modstanderen på papiret var en ordentlig mundfuld, så lå han godt til Morten, og jeg så helt klart Morten som favorit i den kamp,” lyder vurderingen.
Hvem der træder ind i Fear Nothing Tournament i stedet for Morten Hedesgaard vides endnu ikke.



