Danmarks kampsportsunivers

Det kribler i hænderne på Mads Juul Andersen: “Jeg er 33 år – så jeg har lidt travlt”

Mads Juul Andersen smider et highkick af sted i sin kamp mod Zabih Ahmadi ved MMA GALLA vol. 26. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

Lørdag aften skal Mads Juul Andersen i kamp ved FG Fight Night, og det er kun den første kamp af to, der er planlagt i et travlt efterår for Renegade MMA-profilen..

Ud over weekendens kamp i Sønderborg har Juel Andersen venter en ny udfordring, når han blot fem uger senere står i buret igen mod Nicki Mahler ved Airtox Dominance 8.0 i KB Hallen den 17. oktober.

Læs også: Renegade-profil før Nicki Mahler-kamp: “Jeg vidste ikke, hvem det var”

For den 33-årige danske amatørfighter er det et helt bevidst valg at være særdeles aktiv. Han har nemlig stadig mål, han vil nå – og tiden er ikke på hans side.

“Det kribler i hænderne hele tiden. Jeg er 33 år, og jeg har stadig nogle mål, som jeg ikke har opfyldt i kampsportens verden endnu, så jeg føler, at jeg har lidt travlt. Jeg vil gerne være så aktiv som muligt,” fortæller Mads Juul Andersen til Fighting.dk.

Svært ved at få MMA-kampe
Danskeren har 20 kampe bag sig på tværs af kickboksning, muay thai og MMA, og ønsket om at være aktiv har været der længe.

“Jeg har bare ikke rigtig kunnet få særlig mange MMA-kampe. Derfor valgte jeg også at stille op til Scandinavian Open i juni,” siger han om beslutningen om at stille op ved den store muay thai-turnering hos nystartede Roots Gym i Brøndby.

En beslutning der viste sig at være ganske fornuftig, for Mads Juul Andersen vandt turneringen.

Nu venter to kampe på stribe – og med vidt forskellige rammer. Ved FG Fight Night møder Juul Andersen rumænske Mircea Coman i en letsværvægtskamp op til 93 kilo, hvilket passer fint med danskerens normale walkaround-vægt på mellem 92 og 95 kilo.

I KB Hallen mod Mahler rykker han derimod op i en catchweight-kamp op til 98 kilo.

Den vægtforskel bekymrer dog ikke danskeren, der ikke har planer om at lægge kilo på før mødet med den fysisk tungere Mahler.

Læs også: Nicki Mahler får MMA-debut i KB Hallen – møder rutineret Renegade-fighter

“Jeg kommer ikke til at bulke op til kampen. Min plan er bare at veje det, jeg plejer, og så må jeg leve med den vægtforskel, der kommer,” forklarer han.

I første omgang gælder det dog kampe mod Mircea Coman ved weekend FG Night 27 i Humlehøj Hallen i Sønderborg.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.