Danmarks kampsportsunivers

Dyrup bad om main event i Odense: “Stemningen er den vildeste i dansk MMA”

Jakob Dyrup fejrer sejren ved MMA GALLA vol. 24, hvor han vandt sin prodebut på KO i første runde. Foto: Michael Barrett Boesen - Sportsmedia.dk

Mens Simon Seiler, som fortalt her i spalterne tidligere i dag ikke kommer i kamp ved MMA GALLA vol. 28, er en anden hjemmebanefavorit klar til at gå i buret.

Læs også: Simon Seiler misser kamp på hjemmebane: “Jeg er mega skuffet”

Alle artikler om MMA GALLA vol. 28 er sponsoreret af Expekt – eksklusive odds på dansk MMA.

Se odds og spil med hos Expekt.

Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu

Jakob Dyrup er nemlig også på plakaten i Odense – og selvom det blot er sværvægterens tredje professionelle MMA-kamp, mangler den 21-årige hardhitter ikke ligefrem selvtillid.

“Jeg bad om main event, da jeg ved, der kommer rigtig mange for at se Jakob Dyrup,” fortæller Great Danes-sværvægteren til Fighting.dk.

Titelbrag som main event
Det er dog Frederik Strauss, der kommer til at kæmpe main event, når Arte Suave-profilen forsvarer sin fjervægtstitel mod spanske Miguel Haro.

“Det kan godt være, jeg ikke fik main event. Det er MMA GALLAs fejl. Men efter på lørdag tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, hvem der er ‘The People’s Main Event’,” siger Jakob Dyrup med et smil på læben.

Læs også: Dyrup har sparret med Aspinall op til titelbrag: “Hårdt at køre med verdens bedste”

Great Danes-kæmperen ser dog fortsat frem til at skulle i buret lørdag aften – ikke mindst på grund af den forventede store opbakning i Sydbank Arena.

“Jeg elsker at kæmpe i Odense, og MMA GALLA på hjemmebane er noget specielt. Stemningen er det vildeste, jeg har oplevet i dansk MMA,” understreger Jakob Dyrup.

Det er lørdag aften årets sidste MMA GALLA løber af stablen. Det er fra klokken 18.00, og Fighting.dk er naturligvis klar i Sydbank Arena til at dække eventet fra første til sidste blodsdråbe.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.