Bo Nickal er tilbage på sejrskurs.
Den 29-årige amerikaner med en flot fortid som college-wrester besejrede landsmanden Kyle Daukaus i aftenens anden kamp ved UFC Freedom 250 på plænen foran Det Hvide Hus – og det skete på imponerende vis.
Nickal gjorde kort proces og fik afsluttet Daukaus allerede i første omgang. En perfekt lige venstre blev fulgt op af en hård højrehånd, der sendte Daukaus i gulvet, og da Nickal fulgte op med flere træffere, måtte kamplederen gribe ind og stoppe kampen.
Sejren er vigtig for Nickal, der tidligere har været udråbt som et af UFC’s allerstørste talenter, men som sidste år led karrierens første nederlag, da Reinier de Ridder nedkæmpede og stoppede amerikaneren.
Det var samtidig aftenens anden knockout i træk, efter Diego Lopes tidligere slukkede lyset på Steve Garcia i fightcardets allerførste kamp.


