Danmarks kampsportsunivers

Kan få revanche efter ti år: Her er optakt og spilforslag til nattens UFC Fight Night

Foto: UFC

Natten til søndag dansk tid vender UFC tilbage til de mere vante rammer i Meta APEX i Las Vegas efter sidste uges historiske show ved Det Hvide Hus.

UFC Fight Night 279 bliver headlinet af en yderst interessant revanchekamp, der har været i støbeskeen i næsten ti år. Her får fluevægtsprofilen Manel “Starboy” Kape endelig chancen igen mod japanske Kyoji Horiguchi – manden, der submittede ham helt tilbage i 2017 under Rizin-banneret.

Begge er i dag blandt verdens bedste i fluevægt, og vinderen er et stærkt bud på den næste titeludfordrer.

Her er vores optakt og spilforslag til alle kampene på main card.

Fjervægt: Hyder Amil (11-2) vs. Christian Rodriguez (12-4)

Main card åbnes af to sultne fjervægtere, der begge har hårdt brug for en sejr. Ingen af dem er længere ubesejrede i UFC, og det gør opgøret ekstra spændende, fordi ingen har råd til endnu et nederlag.

Amil er den eksplosive striker med fart og skarpe kombinationer, mens Rodriguez er den mere alsidige af de to med et stærkere brydningsfundament at læne sig op ad. Bliver det en ren slugfest, har Amil de bedste kort – men kan Rodriguez trække kampen ned på gulvet og diktere tempoet, vipper det til hans fordel.

Fighting.dk forudser: Christian Rodriguez vinder kampen til odds 1,45 hos Expekt.

Fjervægt: Melsik Baghdasaryan (8-3) vs. Murtazali Magomedov (10-0)

Her tørner en farlig striker sammen med et uprøvet talent. Armenske Baghdasaryan er en eksplosiv kickbokser med tunge spark, men han har tidligere vist sig sårbar, når kampen ender på gulvet. Over for ham står ubesejrede Murtazali Magomedov, der gør sin UFC-debut med en perfekt rekordliste og et dagestansk afsæt, som oftest betyder benhård brydning og et kvælende pres.

Tager Magomedov sin debut med samme ro, som hans landsmænd plejer, bør han kunne trække kampen derhen, hvor Baghdasaryan er allermest udsat.

Fighting.dk forudser: Murtazali Magomedov vinder kampen til odds 1,26 hos Expekt.

Fjervægt: Vinicius Oliveira (23-4) vs. Andre Fili (25-13)

Den hårdtslående brasilianer Vinicius “Lokdog” Oliveira rykker op i fjervægt og møder en af divisionens mest rutinerede fightere i form i Andre Fili, der tager kampen på kort varsel og på hjemmebane i Las Vegas. Begge kommer fra et nederlag og har dermed noget at bevise.

Oliveira er yngre, friskere og en som regel en ganske underholdende kæmpere, mens den 35-årige Fili er den klassiske farlige veteran, der altid gør det svært for sine modstandere. Vi hælder dog til, at brasilianerens fart og slagkraft bliver for meget for den ældre amerikaner.

Fighting.dk forudser: Vinicius Oliveira vinder kampen til odds 1,30 hos Expekt.

Letsværvægt: Ion Cutelaba (20-11-1) vs. Navajo Stirling (9-0)

I co-main sættes et af UFC’s mest spændende talenter på prøve, når newzealandske Navajo Stirling fra den stærke City Kickboxing-lejr møder den vilde og uforudsigelige moldover Ion Cutelaba. Stirling er ubesejret og bliver spået en stor fremtid i letsværvægt, mens Cutelaba er den erfarne vildbasse, der kan slå hvem som helst på en god dag – men også selv falder helt fra hinanden med jævne mellemrum.

Det bliver den perfekte test af Stirlings niveau. Holder han hovedet koldt og overlever Cutelabas vanvittige åbningsminutter, bør den unge newzealænder for alvor vise, hvorfor han anses som et af divisionens største taleneter.

Fighting.dk forudser: Navajo Stirling vinder kampen til odds 1,26 hos Expekt.

Fluevægt: Manel Kape (22-7) vs. Kyoji Horiguchi (36-5, 1 NC)

Så er der dækket op til en hovedkamp, fansene – og formentlig også Manel Kape – har ventet på i næsten et årti. Sidste gang de mødtes, blev Kape submittet af Horiguchi i de døende sekunder af en turneringskamp i Rizin tilbage i 2017 – men siden er der løbet meget vand i åen. Kape er i dag rangeret som nummer to i fluevægt og kommer ind til rematchen her med syv sejre i sine seneste otte kampe – heraf fem på knockout.

Ganske imponerende vægtklassen taget i betragtning. Senest udraderede den formstærke Kape Brandon Royval.

Horiguchi er fortsat en af de mest komplette fluevægtere på kloden med lynhurtige hænder og et imponerende facit, men japaneren har efterhånden en kæmpede minutter i benene.

Kape er yngre, har umiddelbart mere power i sine slag og i sit livs form. Vi hælder til, at han får sin hævn for nederlaget i 2017 – og så er en mulighed titelkamp mod Joshua Van en eventuel ekstra gevinst.

Fighting.dk forudser: Manel Kape vinder kampen til odds 1,60 hos Expekt.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.