Mange af os havde haft virkelig høje forventninger til det allerførste Dominance FC-stævne, som blev en realitet i går aftes i KB Hallen. Mark O. Madsen har brugt de helt store gloser om sin helt store satsning, og mange af løfterne blev indfriet under premieren. Man kan selvfølgelig selv tolke på, hvad et ‘Las Vegas værdigt show’ egentlig dækker over, men facaden var i hvert fald fuldstændig i orden. KB Hallen var en flot kulisse med et meget medlevende publikum.
Som krydderi på kødsovsen havde Mark O. Madsen og co. sørget for et par indslag. Først vikinger, der indtog arenaen og fik publikum med på det ‘viking clap’, som blev gjort berømt af de islandske fodboldfans ved EM i 2016. Siden blev der også hyldest til de danske kampsportsatleter, der vandt medaljer denne sommer i Paris. Taekwondo kæmperen Edi Hrnic og bryderen Turpal Bisultanov modtog fortjent hyldest i buret.
Det meste af produktionen på TV var også på et højt niveau med en meget veloplagt Patrik Wozniacki i front. Han havde fået to berømte hype-men med sig i form af UFC-kæmperne Henry Cejudo og Kelvin Gastelum. De to prominente amerikanere ikke udstrålede den store viden om fighterne i buret, men kastede international glans over eventet. Mark O. Madsens gamle træner Eric Barracin fra Fight Ready i Arizona, havde også taget turen til Danmark og agerede som en uannonceret overraskelse ekspertkommentator på prelims. ‘The Captain’ gjorde et glimrende stykke arbejde med både præcise analyser og stor begejstring med sin… skal vi sige ugennemsnitlige personlighed. Barracin fangede også en del opmærksomhed i arenaen i sit alt andet end diskrete outfit.
Cejudo, Gastelum, Barracin og vores danske PFL-stjerne Mads Burnell var absolut med til at give et kæmpe skud troværdighed til den kaliber event, som er O. Madsen’ernes ambition for Dominance FC. Alle fire er vant til at operere på et helt andet niveau end det, der blev lagt for dagen i buret. Men de fik egentlig rigtig fint materiale at arbejde med det meste af aftenen fra de ihærdige kæmpere. De fleste havde helt klart tænkt sig at gribe chancen ved DFC’s fødselsstævne.
De største højdepunkter stod de mindst hypede danskere for. Rida Al Iraqi og Jon Stadil Palm ondulerede på fornem vis deres modstandere på et særdeles underholdende prelims-kort, hvor også Mads Andersen Rasmussen lyste op med en flot sejr over Islam Naurdiev – lillebror til UFC-fighter Ismael. Den sidste sejrende dansker Nicolai Wie gjorde sig bemærket på anden vis, efter han vandt på diskvalifikation. Wie blev sendt i gulvet med et brag af sin norske modstander Jens Leander Platt. Men da træfferen blev sat ind med knæet, hvilket ikke er tilladt under amatørregler, gik sejren altså til en alt andet end tilfreds dansker. Wie rasede over, at han ikke fik lov at fortsætte kampen af stævnelægen efter den grumme knockdown. Set fra tilskuerpladserne såvel som tv-skærmen, virkede det dog som den eneste forsvarlige beslutning. Krigerinstinktet fra Nicolai Wie kan ingen være i tvivl om oven på den omgang.
De fire danske vindere bør være selvskrevne til fremtidige DFC-kort, og det samme kan siges om Marco Birch på main card. Arte Suave-kæmperen var oppe mod det tyske muskelbundt Karim Böhm, der så stærk ud i første omgang. Men i anden omgang tromlede Birch tyskeren ned og tog en imponerende knockoutsejr. Birch vendte tilbage til MMA-buret i maj hos MMA GALLA, fire et halvt år efter sin seneste kamp. Den forårsaften led han et nederlag, der lod til stadig at irritere letvægteren i interviewet efter kampen. Men med sin imponerende sejr over den hidtil ubesejrede tysker, bør vi bestemt se mere til Marco Birch i DFC-regi.
Birchs sejr foran et begejstret publikum på Frederiksberg skulle desværre også vise sig at være aftenens peak for Dominance FC. Herefter trak et par tunge force majeures i nødbremsen for Mark O. Madsens succeshistorie, der ellers havde kørt på skinner så langt. Først med en ikke ret sindsoprivende kamp mellem dagestanske Abdulatip Samedov og norske Joachim Tollefsen. Siden med langt mere afsporende effekter. Da der var lagt op til aftenens klimaks med de to mest imødesete kampe, gik lyden i KB Hallen. Højttaleranlægget satte simpelthen ud. Det betød både antiklimatiske entréer for såvel Marsel Terteryan som Rajbek Bisultanov, men også at publikum i hallen blev mere rastløse. Den intense summen og jublen aftenen igennem blev mere udjævnet til snak. Ligesom i andre sammenhænge med masser af mennesker samlet, har musik i pauserne en vis betydning for energien. Om det var det, eller et langt fightcard som var medrivende lige fra de tidligere kampe, er svært at vurdere. Men i hvert fald dalede stemningen i KB Hallen efter det tekniske megakoks. Ærgerligt for Dominance FC og præsidenten, der lige præcis her var magtesløse. Pinligt for lydafviklerne i en så stor arena, der i omtrent en time ikke fik udbedret andet end ringannouncerens mikrofon.
Et andet svigt skete i buret i de sidste to kampe og i begge tilfælde med engelsk aftryk. Som bekendt blev Dominance FC 01 i de sidste døgn før stævnet ramte af afbud på stribe. I sådan en situation er det forståeligt nok svært at skaffe kvalificeret modstand, og det viste sig også her, for de tre hasteindkaldte englændere floppede fælt. Både Will O’Reilly i main card’ets åbningskamp mod Abdullah Amer, Nathan Massey i co-main event mod Marsel Terteryan og Steven Mark Crame, der afløste Rasmus Ehlers som main event-modstander for Rajbek Bisultanov. Ingen af briterne lignede nogen, der bør træde ind i et MMA-bur igen. Det eneste der fik en smule anerkendelse var Massey. Han viste imponerende stædighed ved at nægte at klappe ud mod Marsel Terteryan, og holdt ud til lyset slukkede på øverste etage. I hovedkampen mente Crame, at han blev stoppet for hurtigt (sølle 19 sekunder). Selv saglig Ray Charles kunne have set, at kamplederen nådigt skånede ham for unødvendigt mange tæsk.
Man kan jo ikke bede de unge danskere om at gøre andet end at slå de modstandere, de bliver sat op imod. Men det er svært at drage de store konklusioner på deres potentiale, når modstanden var blødere end Yorkshire budding. Men Marsel Terteryan smed en udfordring på bordet til den danske kickboksestjerne Niclas Larsen, som muligvis barsler med tanker om en MMA-karriere. Den kamp kunne være spændende at se til DFC 2. For Rajbek Bisultanov er det positivt, at han har smidt de 30-35 overskydende kilo og nu kan fokusere rent på MMA-træningen de næste fire en halv måned, inden Dominance FC igen slår dørene op i KB Hallen 11 januar. Ligesom den hæderkronede arena har god tid til at få skiftet et par pensionsmodne kabler.
