MMA GALLA kan snart få sin første dobbelt-champ i historien – og champen kan meget vel komme til at hedde Mack Promanee.
MMA GALLA er nemlig uhyre tæt på at lukke en titelkamp med den danske Arte Suave-kæmper som den ene part.
Det erfarer Fighting.dk.
Titelkampen skal ifølge vores oplysninger udkæmpes ved det kommende MMA GALLA vol. 26 i Brøndby Hallen. Dermed er der lagt op til en historisk aften på den københavnske vestegn, da der allerede er offentliggjort én MMA GALLA-titelkamp mellem den irske weltervægtschamp Cian Cowley og franske Emmanuel Binyet.
Læs også: MMA GALLA har titeludfordrer på plads: “Han kan tage nogen på skallen”
Det bliver efter vores oplysninger Mack Promanees titelkamp, der bliver aftenens main event.
Arte Suave-kæmperen vandt tilbage i efteråret 2023 titlen som MMA GALLA’s bantamvægtsmester – men den kommende titelkamp bliver i en vægtklasse under; nemlig fluevægt.
Læs også: Promanee rykker en vægtklasse ned: Vil være MMA GALLA’s første dobbeltchamp
Dermed får Mack Promanee ikke bare mulighed for at vinde samme titel to gange – men at blive champ i to forskellige vægtklasser.
Ifølge vores oplysninger så skal Promanee op mod en på papiret ganske stærk svensk pro-kæmper med syv kampe og fem sejre på CV’et. En kæmper der hovedsageligt har kæmpet sine kampe i den store svenske promotion, FCR.
Mack Promanees rekord som pro lyder på otte sejre i 13 kampe.
Senest den danske Arte Suave-kæmper var i buret var til ADFC 3.0 i KB Hallen den 26. april, hvor Promanee besejrede den norske debutant Rawand Ouba på point.




