Danmarks kampsportsunivers

Promanee rykker en vægtklasse ned: Vil være MMA GALLA’s første dobbeltchamp

Mack Promanee er bookmakeren Expekts favorit til at blive MMA GALLA's første dobbeltchamp. Foto: Michael Barrett Boesen - Sportsmedia.dk

Når MMA GALLA vol. 26 løber af stablen i Brøndby Hallen til september, bliver det med et velkendt ansigt tilbage på plakakten.

Læs også: MMA GALLA tilføjer tidligere champ til spændende Brøndby-kort

Mack Promanee skal nemlig igen i aktion for MMA GALLA efter et kort afstikker til KB Hallen, hvor Promanee kæmpede ved både Airtox DFC 2.0 og 3.0.

Da det blev offentliggjort, at Promanee gjorde comeback i MMA GALLA-regi fortalte han i et interview med Fighting.dk, at der var en overraskelse på vej.

Og nu kan vi så løfte sløret for, hvad Arte Suave-kæmperen teasede for.

Læs også: Promanee teaser for overraskende nyhed før MMA GALLA-comeback

Efter en årrække i bantamweight (op til 61,8 kilo) rykker Mack Promanee nemlig en vægtklasse ned, og i Brøndby Hallen kommer han til at kæmpe i flyweight (op til 57 kilo).

Skal ned og ‘flytte hoveder’
“Jeg trænger til at komme et smut ned i flyweight, hvor jeg tidligere har kæmpet en del af mine professionelle kamp. Det er ikke fordi, jeg ikke er stærk nok til bantamweight, men jeg nogle uforløste opgaver i flyweight. Så jeg skal ned og flytte nogle hoveder, og så kommer der nok et tidspunkt, hvor jeg rykker tilbage til bantamweight,” fortæller Mack Promanee om skiftet i vægtklasse.

Hvilke ‘uforløste opgaver’, der er tale om, kan Mack Promanee ikke fuldstændig løfte sløret for. Men han har en konkret modstander i tankerne.

“Jeg kan sige, at der bliver arbejdet på et kamp, som jeg har ville have i rigtige mange år, og hvor vedkommende tidligere har sagt nej. Det er noget personligt, så han skal have nogen på skallen,” lyder det fra Mack Promanee.

Læs også: Mack Promanee: “En ting irriterer mig grænseløst”

Når han har kæmpet i bantamweight, så har Promanee normalt ikke cuttet så meget vægt. Han er derfor heller ikke nervøs over udsigten til at skulle ramme 57 kilo, som er vægtgrænsen for non-title fights i flyweight.

“Det bliver easy. Jeg får god hjælp af min kæresten,” griner Mack Promanee, der ligesom så mange andre danske MMA-kæmpere også får hjælp af ernæringsspecialisten Jakob Kondrop fra Fuel Performance.

Et bælte mere til samlingen
I november 2023 besejrede Mack Promanee Declan Williams ved MMA GALLA vol. 16 og blev med sejren MMA GALLA’s første champ.


Mack Promanee med MMA GALLA-bæltet. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

Nu betyder Promanees ryk ned i vægtklasse, at han har en klokkeklar mission med comebacket til MMA GALLA.

“Jeg længes efter endnu et bælte til min samling, så jeg er klar på at hapse en titel mere. MMA GALLA ved de kan regne med mig og jeg altid er klar. Den første MMA GALLA-dobbeltchamp – let’s go,” lyder opfordringen fra Mack Promanee.

MMA GALLA vol. 26 løber af stablen i Brøndby Hallen den 6. september.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.