Jeg ved ikke, hvilken algoritme UFC bruger, når de planlægger deres stævner. De er enormt systematiske med alt hvad de gør, men mon ikke det alligevel er et tilfælde, at der skulle gennemføres præcis 99 pay-per-views fra mastodontens seneste besøg i Manchester og til de i nat er tilbage i hjembyen for City og United, The Wheel og Gallagher-brødrene.
Der er næsten gået otte år siden UFC 204, som var en decideret adrenalinrus for alle, der så med. Starttiden var også dengang klokken lort om natten, men alligevel var de 16.000 billetter i Manchester Arena revet væk. Kortet bød på 11 kampe, hvor af fire sluttede med knockouts og fem med submissions. Kun det første og sidste opgør gik tiden ud. Åbningskampen var en jævnbyrdig forestilling, som endte med et skuffende split decision-nederlag til Adriano Martins. Ekstra skuffende fordi brasilianeren kom direkte fra en overraskende og imponerende knockoutsejr over en særdeles spændende ung russer, der aldrig havde tabt før. Ham skulle vi senere lære bedre at kende.
Main eventet var både en mellemvægtstitelkamp og en rematch mellem den forsvarende mester og hjemmebanehelt Michael Bisping og så manden, der syv år inden havde knockoutet Greven på spektakulær vis – den brawlende bryder Dan Henderson. Bisping fik revanche, forsvarede sit bælte og delte en fortjent fight of the night-bonus med ‘Hendo’ efter fem fremragende omgange.
Der er løbet mange hektoliter gennem The Irwell siden UFC 204, og tilbagekomsten i denne weekend byder kun på en enkelt genganger fra plakaten i 2016. Til gengæld har han løftet sig fra de sene prelims og helt op til main eventet. Leon Edwards er om nogen billedet på, hvor meget der er sket siden dengang. Men får han en ny triumf på hjemmebane i de tidlige morgentimer? Får vi en ny bæltevarmer i sværvægt? Og kan en af de spirende stjerner i UFC være på vej mod et overraskende exit? Det er tid til en omgang forudsigelser.
KAMP 1: ARNOLD ALLEN vs. GIGA CHIKADZE
Leon Edwards er ganske vist den eneste genganger, men faktisk skulle der have været en mere. Arnold Allen var nemlig også på kortet – for bare tredje gang i sin UFC-karriere – og skulle have duelleret med Mirsad Bektic i main cards første kamp. Men scouseren blev skadet og måtte trække sig. I nat er han igen sat på som den første af hovedkampene mod georgiske Giga Chikadze. Et møde mellem to fjervægtere, der begge nærmede sig en titelkamp efter alenlange sejrsstimer, og begge kom til kort mod modstandere fra vægtklassens elite. Mens Arnold Allen blev sat til vægs af Max Holloway, og siden også tabte til brydemaskinen Movsar Evloev, var det Calvin Kattar, der bremsede Chikadzes bølge. Kickbokseren fra Kaukasus har kun kæmpet en enkelt gang siden sit første UFC-nederlag i januar 2022, og det gav en pointsejr mod en af vægtklassens journeymen Alex Caceres. Jeg er ikke i tvivl om, at den her bliver et brag af en åbning på main card. Begge er teknisk dygtige strikere, hårdtslående såvel som sparkende, og med kæber der kan tage tonsvis af tørre tæsk. Men selv om Chikadze har leveret mange flotte præstationer i UFC, så ser jeg den almægtige Arnold som en kæmper, der hører til på hylden over hans modstander i nat. Han får ikke en nem aften, men han skal nok give de mere end 20.000 natteravne i Co-op Live noget at juble over, når boet bliver gjort op.
Forudsigelse: Arnold Allen på point.
KAMP 2: CHRISTIAN LEROY DUNCAN vs. GREGORY RODRIGUES
Nogle gange har man lov at være heldig – hvis ikke som kæmper så i hvert fald som seer. Christian Leroy Duncan var sat op til en favoritsejr mod polske Robert Bryczek, der ingenlunde imponerede i sin UFC-debut mod Ihor Potieria i februar. Men Bryczek måtte melde fra, og i stedet for favoritværdigheden skal Duncan nu stå over for den temmelig frygtindgydende brasilianer Gregory ‘Robocop’ Rodrigues. En kompromisløs slagsbror, der senest pløjede Brad Tavares ned i februar, og bliver en massiv mundfuld for Duncan, som dog også selv har imponeret i sin første håndfuld kampe for UFC. Jeg har egentlig stor respekt for at begge de herrer har sagt ja til en udfordring af den her kaliber med blot en måneds forberedelsestid.
Det er to kæmpere, der minder lidt om hinanden både i statur, kamppositur og knockoutpower. Og den her duel har så absolut mulighed for at løbe med fight-bonussen ved UFC 304. Duncan er favorit, men jeg kan faktisk bedst lide Rodrigues’ muligheder. Han lever op til sit kælenavn med sin ustoppelige pressen fremad, slår som var der diamanter i handskerne, og har også særdeles gode submissioninstrumenter, hvis de to store drenge skulle ende på kanvassen. Og selv om Duncan kommer fra flotte knockouts mod Dennis Tiuliulin og Claudio Ribeiro, tror jeg ikke, han er klar på den urkraft, der møder ham i Oktagonen.
Forudsigelse: Gregory Rodrigues på knockout eller teknisk knockout.
KAMP 3: KING GREEN vs. PADDY PIMBLETT
Endnu en fremragende kamp blandt dem, der bare skal varme op til de to titelbrag. Og måske er der mere på spil end bare sejren mellem de her to. Paddy Pimblett går nemlig ind til sin sidste kamp på UFC-kontrakten, og har selv luftet, at der måske kan være andre ting på tapetet for hans lyse lokker, når han om lidt er fri til at gå ned af lige den sti, han har lyst til. Jeg er helt sikker på, at UFC står klar med en forlængelse til letvægteren, som er et stort trækplaster i særligt det britiske segment, ligesom han forstår at skabe ravage, hver gang han er involveret i en fightweek. Både over for sin egen modstander og andre kæmpere på kortet. Men Pimblett er også en kvik fyr, som forstår at træffe gode valg for sin egen karriere. Efter han tabte til Søren Bak i Cage Warriors, holdt han en lang pause, og da han vendte tilbage var det ikke mod et andet topnavn, som man kunne forvente, men derimod totale nobodies, som han pløjede igennem uden at få sved på panden. I UFC er han blevet kørt nænsomt ind mod bløde modstandere. Han har ikke nærmest sig et rangeret navn endnu, og det største han har mødt er ekstremt pensionsparate Tony Ferguson, som han i øvrigt ikke kunne stoppe. Læg dertil hans meget omdiskuterede sejr over Jared Gordon, og der tegner sig et billede af, at Pimblett måske ikke har hvad der skal til for at blive et relevant navn i en så stærk vægtklasse som letvægt. Og hvis Paddy selv har indset det, kunne han så finde på at luske ud af døren og videre til den næste scene, han kan træde ind på som den berygtede charmerende gavflab og tjene endnu flere penge? Jeg håber, han bliver, men uanset hvad skal han jo igennem Bobby Green først. Eller er det King Green nu? Det er det i hvert fald på Fighting.dk. Det bliver endnu en tæt kamp for Paddy Pimblett mod en snu modstander med masser af tricks i ærmet. Det er aldrig til at vide, hvad man får med Green, som det ene øjeblik ligner en, der kan give hele top-5 problemer, og det andet øjeblik bliver tværet ud af ranglisteryttere som Jalin Turner. Men jeg kan lide, hvad jeg har set fra Green i den forgangne uge, og jeg tror ikke på, at der er flere diskutable decisions til Pimblett i dommernes bankboks.
Forudsigelse: King Green på point.
KAMP 4: TOM ASPINALL (IC) vs. CURTIS BLAYDES – INTERIM SVÆRVÆGTSTITELKAMP
Når det nu er en kamp om interim-titlen, kan jeg godt forstå, at Tom Aspinall ‘kun’ er co-main event ved et pay-per-view i England. Sværvægtsdivisionen træder som bekendt vande indtil Jon Jones beslutter sig for, at det er tid til et titelforsvar. Var det ikke for Bonys Dana White-privilegie, så burde Aspinall og Blaydes kæmpe om det ægte bælte, og Aspinall har ved gentagende lejligheder vist, at han har stjernestøv nok på frakkeærmerne til at fylde en arena i hjemlandet. Jeg tror også, at mange af de tusinder af fans i Co-op Live kommer for at se knockoutfænomenet forsvare de britiske farver. Men kommer han så til at gøre det med samme lethed som i resten af sine UFC-kampe? Måske ikke. Formentlig ikke. Curtis Blaydes får ikke nær kredit nok for sit niveau, hverken af fans eller lederne i UFC. Razor har selvsikkert proklameret, at han er den bedste bryder i den tungeste vægtklasse, og at han kommer til at tage Aspinall ned efter behag. Det lyder også rigtig godt for den store amerikaner alt sammen, men der er ét problem, og hans UFC-historik fortæller en tydelig historie om, hvad det er. Blaydes er blevet besejret fire gange i UFC. Hver og én af gangene på knockout. To gange mod Francis Ngannou, og en gang mod henholdsvis Derrick Lewis og Sergei Pavlovich. Ingen af de nævnte er blændende brydere, men til gengæld voldsomt hårdtslående, og det er helt åbenlyst, at Blaydes store svaghed er hans kæbe. Det er muligt, han kan tage Aspinall ned gang på gang, men hvis han ikke får stoppet interimchampen på gulvet, så kommer han mindst til at duellere med ham stående i starten af hver af de fem omgange, kampen er sat til. Og vi ved alle hvor få chancer Tom Aspinall skal bruge til at lande et knockoutslag. Vi taler om manden, der kun to gange i sin UFC-tid har haft brug for mere end to minutter i buret for at sikre en sejr. Det er muligt, at der skal mere tid til denne gang, men tror ikke, at Blaydes kan snige sig uden om Aspinalls missiler hele natten.
Forudsigelse: Tom Aspinall på KO eller TKO.
KAMP 5: LEON EDWARDS vs. BELAL MUHAMMAD – WELTERVÆGTSTITELKAMP
Ligesom i 2016 står den altså på rematch i main event i Manchester, og ligesom for næsten otte år siden er der kommet et bælte i spil siden første møde. Det første møde mellem de grimme ællinger – Leon Edwards og hans tredje udfordrer som weltervægtschamp, Belal Muhammad, var en uforløst forestilling, der endte med en grædende Muhammad måtte trække sig i anden omgang med en øjenskade efter et uforsætligt eyepoke fra Edwards. Begge de herrer har leveret deres bedste præstationer i UFC efter deres første møde fandt sted. Muhammad har kæmpet fem gange siden og slået rigtig stærke weltervægtere i alle fem kampe. Edwards tæskede efterfølgende legenden Nate Diaz, inden han sparkede suveræne Kamaru Usman af tronen og forsvarede bæltet i først en revanchekamp med Usman og senest i et hadefuldt opgør men ultimativt et antiklimatisk mismatch mod Colby Covington. Der er ingen tvivl om, at begge nattens main event’ere har lagt flere lag på deres game i de tre år, der er gået, og heller ingen tvivl om, at de fortjener at stå, hvor de står ved dette PPV. Men er der også sket en niveauændring mellem Edwards og Muhammad individuelt? Det må udfordreren håbe på, for uanset hvilket narrativ Muhammad gerne vil dreje omkring deres første kamp, så er faktum, at han i første omgang fik en MMA-lektion af Leon Edwards, og det lignede – i hvert fald for denne seer – en kamp, som Rocky ville afslutte inden længe. Der lod simpelthen til at være klasseforskel på de to weltervægtere. Muhammad har bestemt imponeret siden, men det har Edwards også. Han udboksede en fremragende striker i Nate Diaz (i hvert fald i fire ud af fem omgange), knockoutede indtil da urørlige Usman, og Covingtons cardio og brydning var heller ikke kryptonit for den britiske champ. Hvilket parameter er det egentlig så, at Muhammad skal slå Edwards på? Jeg kan simpelthen ikke få øje på det. Der er en del af mig, der er glad for, at Muhammad har formået at tiltvinge sig en titelkamp ved simpelthen at blive ved med at vinde. Meget har tydet på, at Dana White og compagni ikke ligefrem ser ham som champ-potentiale, og det er altid rart at se den lille mand besejre systemet. Men det bliver også den eneste sejr i denne sammenhæng for ‘Remember The Name’.
Forudsigelse: Leon Edwards på point.
Har du helt andre bud på nattens tabere og vindere i Manchester? Så giv dem til kende her!
Følg også gerne Fighting.dk på X – altså Twitter – nu du er i gang.