Du har sikkert set det klip, hvor Leon Edwards og hans crew kommer ind i en elevator, som Belal Muhammad allerede befinder sig i. Der bliver ikke sagt meget mere end en enkelt spydighed fra hver, og den akavede tavshed er så tyk, at selv Kevin Costner samuraisværd fra The Bodyguard ville få svært ved at skære igennem. Den slags situationer må opstå op til alle UFC-stævner, når fighterne bor på samme hotel, men kun engang imellem er firmaets content-hold heldige nok til at fange dem. Den her gang var kameraarbejdet så roligt og veludført, at det næsten så forberedt ud. Lidt ligesom dengang der pludselig var flere fotografer til stede, da Conor McGregor ud af det blå angreb en bus med en sækkevogn. Men det er et sidespor.
Leon og Belal er nemlig tæt på at være de diametrale modsætninger til Conor. I hvert fald McGregor i sin storhedstid. Dengang hvor The Notorious var firmaets suverænt mest karismatiske kæmper med myriader af punchlines, der altid sad lige i skabet og lukkede munden på hans verbale modstandere, samt stribevis af virale øjeblikke i buret hvor markante navne blev efterladt parallelt med sponsorlogoerne på kanvassen.
De to duellanter i main eventet ved UFC 304 er ikke karismabomber. Deres mic skills svæver et sted mellem forglemmelige og lettere cringy. Og med en enkelt undtagelse er det også svært at klippe det store highlight reel sammen af deres præstationer i The Octagon de senere år. Alt i alt har de ikke meget tilfælles med superstjernerne i MMA-sportens persongalleri. Til gengæld har de rigtig meget tilfælles med hinanden, og netop derfor var det pudsigt at se dem i elevatoren. I øvrigt også til deres face off torsdag, hvor de forsøgte at puste sig op. Hvis der er bare en lille smule selvindsigt i Edwards og Muhammad, så bør der også være gensidig respekt.
Leon Edwards skulle vinde ni kampe i streg for at få sin titelkamp mod Kamaru Usman. Kuriøst nok er det præcis det samme antal, det har taget for Belal Muhammad, når man fraregner deres kamp mod hinanden i 2021, som endte i antiklimaks og tårer efter et hændeligt eyepoke. Undervejs i sin sejrsstime forlangte Edwards flere gange at få sin titelmulighed med hånlige reaktioner tilfølge fra den mest højlydte skare af MMA-fans på internettet og luftige alibi-svar fra Dana White, når UFC-præsidenten blev konfronteret med spørgsmål om Rockys kandidatur.
Det samme har Belal Muhammad været igennem. Måske endda med endnu mere latterliggørelse fra internetkrigerne, der virkelig har været efter ham. Og jo mere modstand Muhammad har mødt, jo mere har han talt sig selv op som en slags nutidig pendant til GSP eller Anderson Silva. I denne uge har han sågar talt om, at en sejr over Edwards vil katapultere ham ind i evighedsdiskussionen om, hvem der er GOAT’en i weltervægt. Den slags kommentar er ganske klassisk for manden, der gerne vil have os til at huske vores navn. Muhammad kan ofte lyde som en fyr, der er temmelig ude af trit med virkeligheden. For mig lyder han dog – igen ligesom sin modstander i main eventet i Manchester – mere som en, der prøver lidt for hårdt på at være noget, han ikke er.
Så når de to herrer ender ved siden af hinanden i en elevator, og der knap nok bliver sagt to sætninger, eller når de forsøger at intimidere hinanden ved en face off uden at gå antydningen af en reaktion, så ser jeg ikke to modsætninger men en reflektion. Mellem to mænd, der er rigtig gode til det der foregår, når kamplederen siger værsgo’ – og rigtig gerne vil være gode til alt det andet med mikrofoner og kameraer. Jeg ser også en spejling mellem to kæmpere, der har trodset antipatien fra fans og en promotor, som ikke ligefrem brændende ønsker sig nogen af dem som trækplaster for weltervægtdivisionen. Men de er begge blevet ved med at vinde og vinde, indtil der ikke var nogen vej uden om at give dem chancen for at erobre tronen. Det kan man kun have enorm respekt for.
De grimme ællinger kan muligvis ikke genkende hinanden, når de igen står ansigt til ansigt lørdag nat i buret. Men når de giver hinanden hånden ovenpå 25 barske minutters ildkamp, er jeg sikker på, der inderst inde ulmer lidt mere indbyrdes respekt, end der plejer.
Er du på X? Så følg dog Fighting.dk!