Kun en enkelt friweekend og en Paris-tur efter mægtige Noche UFC er det igen tid til et nummereret stævne og endnu et spændende kort. Bliver Aldo ved med at trække tænderne ud på de unge løver? Lykkes det Raquel Pennington at overleve første titelforsvar? Og er Khalil Rountree Jr. en ægte krigshest eller en tandløs krikke, når modstanderen er UFC’s største stjerne i 2024? Det er tid til ugens forudsigelser!
(Alle odds i denne artikel er fra fredag kl. 12.00. For de opdaterede – tjek selv hos Nye Expekt.)
Roman Dolidze vs. Kevin Holland
En af de sjoveste og mest uforudsigelige kampe på hele kortet. Begge kæmpere kan ligne titelbejlere den ene dag og prelims-fyld den anden. Dolidze kom stærkt igen efter et par nederlag i sommer med en flot præstation som sent indkaldt afløser til kampen mod Anthony Smith. Han er en rigtig stærk grappler på sine gode dage, men kan godt få sine problemer i de stående dueller med Kevin Holland. Amerikaneren slår gode lige slag og Dolidze har ikke gjort meget væsen af sig i den del af gamet. Faktisk var jeg overrasket over, at han ikke fik flere problemer der med Anthony Smith, men nu var Smith så også lidt mere Dovne-Robert end ‘Løvehjerte’ den aften.
Holland er umulig at blive klog på. Det ene øjeblik submitter han en super-grappler som Michael Chiesa eller knockouter Santiago Ponzinnibio. Andre dage er det som, han glemmer at tænde på hovedkontakten. Holland har submittet modstanderne i sine seneste to sejre, men har også tidligere haft store vanskeligheder mod stærke brydere som Derek Brunson, Marvin Vettori og selvfølgelig Khamzat Chimaev. Selv om Dolidze ikke er helt ligeså stærk som de tre nævnte, så tror jeg han kan tage Kevin Holland ned, kontrollere og frustrere ham, og med en håndfuld ground’n’pound og et par behjertede choke-forsøg vinde en ret komfortabel pointsejr.
Forudsigelse: Roman Dolidze vinder kampen – 2,20 hos Nye Expekt.
Kayla Harrison vs. Ketlen Vieira
Ketlen Vieira er ikke dårlig, men den her kamp er ren tidsfordriv for Harrison, mens UFC forsøger at bygge en lille smule mere op til hendes kommende titelkamp. Jeg vil tro, at Dana White håber Julianna Peña vinder bæltet fra Raquel Pennington, så han kan sætte Peña op mod Harrison i sit første titelforsvar. De to sælger kampene væsentligt bedre end den nuværende mester.
Harrison ser ud til at have fået endnu mere power af sit chokerende nederlag til Larissa Pacheco for to år siden, og modsat hvad skeptikerne havde forudset, virkede hun ikke svækket af at skulle skære 8-9 kilo mere af vægten op til UFC-debuten mod Holly Holm. Vieira har vundet et par fine sejre i UFC, men en kæmper, der har tabt til Irene Aldana og Yana Santos, kommer ikke til at give Harrison problemer.
De ender hurtigt på gulvet, og så er det kun et spørgsmål om tid og metode.
Jeg er usikker på, om Harrison sejrer på submission eller TKO, for hun veksler nærmest ligeligt mellem begge dele. I stedet har jeg rettet blikket mod tiden. Jeg er sikker på, at den dobbelte olympiske guldvinder i judo får arbejdsdagen overstået inden første akt er forbi.
Forudsigelse: Total antal runder: Under 1,5 – 3,15 hos Nye Expekt.
Jose Aldo vs. Mario Bautista
Der er ét spørgsmål, der trænger sig på hos mig, når snakken falder på Jose Aldo: Hvornår fa’en bliver han over the hill? Altså sådan rigtigt? Manden taber til Alexander Volkanovski, Marlon Moraes (syntes dommerne i hvert fald) og bliver gennemtæsket af Petr Yan. Alle tror beder ham smide handskerne.
Han svarer ved at udradere Marlon Vera, Pedro Munhoz og Rob Font. Taber så til unedbrydelige Merab Dvalishvili og forlader UFC. Man regner med, at det var det. Så drager han over i bokseverdenen et par år og vinder lidt kampe dér. For så at vende tilbage i sommer – ud af det blå – og give fremadstormende Jonathan Martinez en MMA-lektion. 38 år og med nu 40 MMA-kampe i baggagen.
Jose Aldo justerer bare. Da han ikke kunne følge med eliten i fjervægt længere, drog han bare ned i bantamvægt. Da han ikke kunne knockoute sine modstandere længere udboksede han dem bare fra en kant. Denne gang står han over for en modstander af nogenlunde samme kaliber som Martinez senest.
Mario Bautista er igang med en stime på fem sejre i streg. Han vandt en flot sejr over Ricky Simón i januar, men det er så også den største sejr på hans cv, hvad modstanderens navn angår. Tidligere i sin UFC-karriere tabt han til Trevin Jones og blev røget som en knastør, hjemmekrøllet rød Bali Shag af Cory Sandhagen.
Jeg har ikke set noget fra Bautista, som giver mig tro på, at han kan røre Jose Aldo, der er teknisk dygtigere, kan tage et par af Bautistas træffere og lever på sin uvurderlige rutine. Med mindre ‘Junior’ lige pludselig begynder at vise rustpletter. Den dag kommer uundgåeligt, men jeg tror ikke, at det bliver denne lørdag.
Forudsigelse: Jose Aldo vinder kampen – 2,16 hos Nye Expekt.
Raquel Pennington (c) vs. Julianna Peña – titelkamp i bantamvægt
Kvindernes mester i bantamvægt, er indrømmet ikke en af mine foretrukne mestre i UFC. Jeg er enig med Peña i, at Raquel Pennington ikke skulle have sagt nej til at være med i UFC’s webserie ‘Embedded’ her i fightweek. Champen bliver altså nødt til at være ansigtet udadtil, og siden hun vandt bæltet over Mayra Bueno Silva – i lidt af en langgaber – har ‘Rocky’ været nærmest usynlig i mediebilledet.
Når det er sagt, så har man intet andet valg end at respektere Pennington som kæmper. Hvis hun vinder lørdag aften (altså nat) i Salt Lake City, vil hun lige over nytår kunne holde femårsdag for sit seneste nederlag i UFC. Det er så også kun blevet til seks kampe på de fem år, men det er stærkt lavet uanset.
Nu gælder det så hendes første titelforsvar mod en modstander, som hun kender ganske godt. De delte køjeseng i The Ultimate Fighter-huset helt tilbage i 2013, og deromkring opstod der åbenbart en beef, som Peña ikke har sluppet. Eller også har hun pustet nyt liv i den for at gøre lidt lir ud af kampen her. Den venezuelanske ‘vixen’ er trods alt en af de dygtigste sælgere blandt kvinderne i UFC. Til gengæld tror jeg, at pressemødet er det eneste sted, hun får lov at dominere.
Der er simpelthen for mange spørgsmålstegn omkring Julianna Peña. Ja, hun vandt sensationelt over Amanda Nunes. Men det var en Nunes, der så ud til at være helt ved siden af sig selv, og i rematchen var Peñas største bedrift, at hun undgik en knockout. Siden har hun været væk i to år, og alene det kan være et problem i forhold til rust. Værre er det, at Peña åbenbart blæste på advarslerne om højdemeterne i Utah, og ventede med at tage til Salt Lake City indtil fightweek. Delta Center ligger 1300 højdemeter over vandoverfladen. Peñas hjemby Florida ligger blot 31 meter over. Den tynde luft i Utas bjerge er noget, som stort set alle eksperter peger på som en indflydelsesrig faktor. Det er bekymrende, at Peña har valgt at se stort på det.
Lørdag nat står hun over for Raquel Pennington, som er forudsigelig men bundsolid. Med ‘Rocky’ ved man, at man kommer op mod en rigtig god striker, der samtidig har et stærkt takedown-forsvar. Peñas striking er ikke ligeså skarp, og selv om hun nok er en bedre bryder, så ser jeg hende ikke tage Pennington ned og topkontrollere sig til en titelgevinst. Slet ikke med alle tvivlsspørgsmålene omkring hendes forberedelse. Vi kommer til at hænge på Pennington som champ lidt endnu.
Forudsigelse: Raquel Pennington vinder kampen – 1,60 hos Nye Expekt.
Alex Pereira (c) vs. Khalil Rountree Jr. – titelkamp i letsværvægt
Der er mange fans, der føler, at Khalil Rountree lørdag nat sætter sig på den plads i omklædningsrummet, som retmæssigt burde være Magomed Ankalaevs. Jeg er ikke en af dem. Rountree har en lang karriere bag sig i UFC, som primært er foregået på prelims eller i de tidlige kampe på main card. Han har aldrig før stået i et main event, og det første i karrieren bliver så endda med titelbæltet på spil. Der er på en eller anden måde noget opløftende i, at den ‘lille’ mand med en jætteindsats kan kravle hele vejen til tops.
Rountree er ikke som de andre. For seks år siden blev han knockoutet af nyankomne Johnny Walker efter mindre end to minutter. Ydmyget over sin egen magtesløshed i den thaiclinch, som knockouten opstod i, drog Rountree til Thailand for at forbedre sine evner. Han kom tilbage fem måneder senere og virkede som en helt anden mand, da han smadrede Eryk Anders. Men derefter blev han stoppet i første omgang af Ion Cutelaba i København og tabte siden efter en vag indsats på point til Marcin Prachnio.
Og så skete der et eller andet. Det var en skruppelløs Khalil Rountree, der vendte tilbage til buret, og med fuldt overlæg sparkede Modestas Bukauskas knæ i stykker. “Jeg er færdig med at gemme mig” proklamerede han iskoldt i sit vinderinterview. I kampen efter stoppede han Karl Roberson med et drabsforsøg af et spark til kroppen, da Roberson var nede. Og hans totale mangel på nåde er fortsat. Efter fem sejre i træk fik han lov at springe syv letsværvægtere over i køen til et møde med ‘Poatan’. Rountree leverer mere følelse både i kamp og på mikrofonen end Ankalaev, og modsat Jamahal Hill og Jiri Prochazka og Jan Blachowicz har han ikke allerede forspildt en chance mod Alex Pereira. Derfor blev det ham.
Men hvad er hans chancer så mod den mest frygtindgydende force i UFC lige nu? Khalil Rountree har efter eget udsagn ikke brugt meget af sin træningslejr på at forberede sig specifikt på Alex Pereira, men i stedet fokuseret på sig selv. Han har altid talt fra hjertet, og jeg tror ham også denne gang. Desværre, for i mine øjne er det selvmorderisk ikke at forberede sig yderst specifikt på en så farlig kæmper som den brasilianske champ. Det signalerer, at Rountree kun giver sig selv en puncher’s chance i denne kamp. Og måske er det reelt også virkeligheden.
Når man kigger på Alex Pereiras rekordliste er det svært at se ‘Poatan’ som en helt almindelig mand. Vi snakker nærmest et fænomen her. Okay, han skulle lige finde sine fødder i buret mod Michailidis, der overlevede første omgang og Bruno Silva, som klarede sig igennem alle tre. Siden hedder listen: Sean Strickland (KO), Israel Adesanya (TKO), Jan Blachowicz (split decision). Derefter nederlaget til Adesanya, som er blevet fulgt op med knockouts af Jiri Prochazka, Jamahal Hill og så Jiri Prochazka igen.
For hver af de tre titelkampe i letsværvægt har han set mere og mere urørlig ud. Sean Strickland har meget rammende sagt om Pereiras venstrehånd, at når den rører dig, så er det slut. Uanset hvor godt du havde det et nanosekund forinden. For Prochazkas vedkommende blev han ‘reddet’ af hornet sekundet efter mødet med Pereiras hand of death, men det eneste han fik ud af det var et bonus-spark i hovedet.
Rountree er kæmpe underdog her og med rette. Til trods for hans stærke stime, har han aldrig vist, at han kan matche noget, der nærmer sig Pereiras niveau. Han har aldrig i sin UFC-karriere forsøgt en takedown, og har proklameret, at det heller ikke sker ved UFC 307. Med mindre det hele er rent røg og spejle, og Rountree har brugt tre måneder på at bryde med Bo Nickal og lignende, så kan den her kamp kun ende med knockout. Selv om Rountree er hurtig og eksplosiv, selv om han sikkert slår ligeså hårdt som Alex Pereira, selv om han kan kontrollere sin frygt, og selv om jeg elsker en fantastisk underdog-historie som hans, så kan jeg kun se det her ende på ét udfald.
Forudsigelse: Alex Pereira vinder på KO eller TKO – 1,37 hos Nye Expekt.