Det var ikke nogen nem opgave at finde den helt rigtige modstander, da Fouad Sandbeck debuterede som professionel MMA-fighter i Brøndby Hallen ved MMA GALLA vol. 30 den 28. marts.
Den 24-årige dansker sagde ja til et hav af forskellige modstandere, inden den ukrainske journeyman Alexander Krupenkin i sidste ende takkede ja til opgaven.
Læs også: Sandbecks pro-debut var tæt på aflysning: Sagde ja til syv modstandere før ukrainer
Og nu må Fouad Sandbeck så sande, at han endnu engang må affinde sig med en short notice-modstander, når Renegade MMA-profilen skal i buret igen ved MMA GALLA vol. 31 i Odense den 9. maj.
Tysker ramt af infektion
Danskerens planlagte kamp mod Ahmad Abbas er nemlig blevet aflyst, da tyskeren har pådraget sig en staph-infektion.
I stedet er det lykkes MMA GALLA at få Guilherme Carradore til tage kampen. Brasilianeren er prof-debutant i MMA-regi, men har ti kampe som amatør.
Han har også tidligere haft professionelle kampe i både boksning og kickboksning.
MMA GALLA vol. 31 løber af stablen den 9. maj med fire professionelle kampe og syv amatørkampe på plakaten, og eventet headlines af sværvægtstitelkampen mellem Jakob Dyrup og finske Akseli Kaasalainen.



