Danmarks MMA-univers

”Hård aften – men ’Hadzo’ er okay og har det fint”

Det gik desværre ikke Damir Hadzovic’ vej, da han lørdag var i buret til sin første UFC-kamp i næsten tre år.

Den 38-årige danske UFC-kæmper måtte se sig selv blive TKO’et af sin amerikanske modstander Terrance McKinney, der afsluttede Damir Hadzovic efter få minutters kamp.

Læs også: Damir stoppet på to minutter i UFC-comeback

Efter nederlaget så den danske veteran ganske afklaret ud i oktagonen, og skal man tro Arte Suaves MMA-headcoach Nikolai Koubti, der stod i Hadzovic’ hjørne under kampen, så er danskeren da også ved godt mod.


– Hård aften. ’Hadzo’ er okay og har det fint, skriver han således fra sin Instagram-profil @coach_koubti og sender også en solid kærlighedserklæring i ‘The Bosnien Vikings’ retning.

Nikolai Koubti har været MMA-headcoach i Arte Suave, hvor Damir Hadzovic træner, i ti år og kender UFC-kæmperen særdeles godt.

Kampen mod McKinney i Saudi Arabien var således niende gang, de to var sammen afsted til en UFC-kamp.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.