Danmarks MMA-univers

Holloway efter brutal Topuria-KO: Jeg er færdig

Foto: Imago / Zuma Press Wire

Der har været masser af spekulationer om Max Holloways fremtid, efter den sympatiske hawaiianer brutalt blev knockoutet af Ilia Topuria ved UFC 308.

Også her på Fighting.dk har vi kigget lidt på fremtidsudsigterne for Holloway.

Læs også:
Hvad nu, Max Holloway

Nu løfter Holloway så selv sløret for, hvad fremtiden bringer i en længere video på sin egen Youtube-kanal.

– Jeg tror, jeg er færdig, lyder det fra Holloway i videoen.

Heldigvis er det ikke som MMA-kæmper, han erklærer sig færdig. Men i fjervægt som vægtklasse.

– 155, her kommer vi, og 155 er, hvor jeg vil blive. Dette er et nyt kapitel, her starter vi, og her begynder vi. Jeg er virkelig spændt og kan næsten ikke vente, fortæller Max Holloway, som altså annoncerer et permanent skifte til letvægts-divisionen – en division, han trods alt ikke er helt ny i..

Ved UFC 300 vandt Holloway således BMF-bæltet efter en sensationel KO-sejr over Justin Gaethje. Tidligere har Holloway også kæmpet om interim-titlen i letvægt i et opgør, han tabte på point til Dustin Poirier.

Vil du have det fulde overblik over resultaterne fra UFC 308? Så klik på ’UFC 308 – Topuria vs Holloway’ – og find dem i Fighting.dks nye, store resultatarkiv fra samtlige UFC PPV-events.

Vil du opdateres på nyheder, interviews, reportager og quizzer fra Fighting.dk? Så følg os på Instagram eller Facebook.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.