Danmarks kampsportsunivers

Holloway sender Poirier på pension med et nederlag

Dustin Poirier (tv) kæmpede natten til søndag sin sidste kamp i en legendarisk karriere mod Max Holloway

Max Holloway spolerede det, der skulle have været den perfekte afskedskamp for Dustin Poirier ved Main Event af UFC 318.

Efter fem opslidende runder pegede alle tre dommerne på Max Holloway som sejrherre – og dermed blev det ikke det farvel til oktagonen, som Dustin Poirier havde håbet på.

Kampen mellem det to var det tredje opgør i række af indbyrdes fights. Dustin Poirier havde taget sejren i de første to opgør, men Holloway kom ud til denne trilogikamp med et høj tempo og en volumen, som Poirier periodevist havde svært ved at matche.

Holloway sendte også Poirier i kanvassen med kampens første knockdown allerede i første runde, og ser man på kampen som helhed, så landede hawaianeren næsten dobbelt så mange signifikant strikes som sin amerikanske modstander – 198 mod 105.

Dustin Poirier havde dog også sine momenter i kampen, og det fik hver gang publikum i Smoothie King Center In New Orleans, Louisiana – Dustin Poiriers hjemmebane – op på mærkerne,

Men efter fem runder var det altså for lidt, og Max Holloway der fik løftet armene i triumf.

Holloway var skurken

“Jeg elsker er, Louisiana, men jeg var nødt til at være skurken,” sagde Holloway i sit vinderinterview efter kampen med reference til, at klart størstedelen af de fremmødte tilskuere gerne havde set Poirier tage sejren i den sidste kamp i karrieren.

“Det her er ikke mit øjeblik. Jeg er færdig med at tale. Det er Dustins afskedskamp,” lød det videre ganske respektfuldt fra Holloway, som med sejren også beholdt sit symbolske BMF-bælte (Baddest Motherf’#cker-bæltet, red.)

Dustin Poirier fik selvfølgelig også lov til at sætte et par ord på kampen, hans karriere og den opbakning, han har oplevet.

“Det har været overvældende. Jeg har ikke vist, jeg har rørt så mange mennesker ved at forfølge min drøm. Jeg føler mig elsker at fansene, af Louisiana og af firmaet (UFC, red.). Jeg vil altid være taknemmelig,” lød det blandt andet fra den nu pensionerende Dustin Poirier.

Læs også: Officielt: Jon Jones stopper karrieren – Tom Aspinall er ny UFC-sværvægtsmester

36-årige Dustin Poirier har været i UFC siden 2011 og slutter sin karriere med en rekordliste på 30 sejre og 10 nederlag. I UFC har han tidligere været interim-champ og har kæmpet om letvægtsbæltet hele tre gange.

Alle tre gange tabte Dustin Poirier dog, da han stod over for henholdsvis Khabib Nurmagomedov, Charles Oliviera og senest Islam Makhachev.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.