Danmarks kampsportsunivers

Khalimov brækkede hånden i første nederlag – melder fra til MMA GALLA-danskerbrag

Rasul Khalimov blev for første gang i sin spæde MMA-karriere besejret i et bur, da han i weekenden kæmpede ved Airtox Dominance Academy 2.0 i Guldboxen i Nykøbing Falster.

Efter at have vundet sine to første amatørkampe på TKO i første runde, tabte den 21-årige Fight Team Kolding-kæmper på split decision til Anton Bang fra Rumble Sports.

Og for at gøre ondt værre brækkede Khalimov hånden i kampen, og dermed venter der nu en periode på sidelinjen.

Det oplyser han selv på sin Instagram-profil – ledsaget af følgende billede.

Skaden betyder i første omgang, at Rasul Khalimov har meldt fra til sin ellers planlagte kamp den 22. november, hvor han skulle have været i buret ved MMA GALLA vol. 28 i Odense.

Læs også: Efter prodebut i Brøndby Hallen: MMA GALLA-pro har brækket foden

Her skulle Kolding-talentet have stået over for den lokale Great Danes Fight Club-kæmper, Esben Lychau. Men nu skal MMA GALLA-holdet altså finde en ny modstander til Lychau, hvis han skal have fornøjelsen af at kæmpe foran sit hjemmebanepublikum.

Paradoksalt nok kan modstanderen måske blive Rasul Khalimovs overmand fra Airtox Dominance Academy 2.0.

Anton Bang pegede nemlig netop på en kamp mod Esben Lychau som en oplagt næste udfordring for Rumble Sports-kæmperen, da han blev interviewet i oktagonen i Guldboxen efter sin overraskende sejr lørdag aften.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.