I november 2023 rejste Nicolas Dalby til São Paulo som klar underdog og knockede den ubesejrede brasilianske sensation Gabriel Bonfim ud i anden runde med en serie af knæ i clinch og efterfølgende ground and pound. Det var en af de mest imponerende danske UFC-præstationer i nyere tid.
I nat dansk tid er Bonfim tilbage – denne gang som main event-fighter mod en tidligere UFC-verdensmester.
Brasilianeren møder Belal Muhammad ved UFC Fight Night i Las Vegas. Main card starter klokken 02.00 natten til søndag dansk tid.
Her er vores optakt og spilforslag til main card-kampene.
Husk, du kan spille på kampene hos vores faste partner Expekt.
Sværvægt: Iwo Baraniewski (8-0) vs. Junior Tafa (7-5)
Polske Baraniewski er en af UFC’s mest eksplosive nye profiler. Han tjente sin kontrakt med et 20-sekunders knockout på Contender Series og har siden vundet sine to første UFC-kampe på tilsammen under to minutter. Hans baggrund er brydning og judo, men han har endnu ikke haft brug for at vise det – kampene er gået for hurtigt.
Tafa er en slagkraftig fighter, der skiftede ned fra sværvægt til letsvægt, og som for en måned siden stoppede Kevin Christian i Perth. Han er dog ikke konsistent nok til at true Baraniewski, der burde levere endnu en hurtig affære.
Fighting.dk forudser: Iwo Baraniewski vinder kampen på KO/TKO til odds 1,75 hos Expekt.
Bantamvægt: Bryce Mitchell (18-3) vs. Santiago Luna (7-0)
Mitchell har tidligere kæmpet i fjervægt, hvor han også var rangeret i top 15. Sidste år skiftede han ned til bantamvægt og vandt sin første kamp i den nye vægtklasse over Said Nurmagomedov. Han er en dygtig bryder med en stærk bundkamp, men møder her en 21-årig ubesejret fighter, der allerede har to UFC-sejre og beskrives som et af de mest lovende navne på hele rosteret.
Et klassisk opgør mellem erfaring og ungdom. Det bliver ikke let for nogen af dem.
Fighting.dk forudser: Bryce Mitchell vinder kampen til odds 1,72 hos Expekt.
Letvægt: Fares Ziam (21-7) vs. Tom Nolan (10-1)
Franske Ziam har vundet seks kampe i træk og er rangeret som nummer 14 i letvægt. Australske Nolan har fire sejre i træk og er på vej opad i divisionen efter at have sikret sig kontrakt via Contender Series. En kamp der burde fortælle noget afgørende om, hvor de to befinder sig i divisionens hierarki.
Fighting.dk forudser: Fares Ziam vinder kampen på point til odds 2,55 hos Expekt.
Mellemvægt: Brendan Allen (26-7) vs. Edmen Shahbazyan (18-4)
Allen lukkede 2025 af med en imponerende TKO-sejr over Reinier de Ridder i Vancouver og er nu rangeret i top fem i mellemvægt. Det er derfor lidt overraskende, at hans første kamp i 2026 er mod Shahbazyan, der ikke er rangeret – men det ændrer ikke på, at det kan blive en underholdende kamp.
Shahbazyan kom hurtigt op ad ranglisten i sin første UFC-periode, men oplevede en svær periode bagefter. Nu har armeneren fra Xtreme Couture vundet fire kampe i træk og er klar til at bevise, at han hører hjemme i selskabet.
Fighting.dk forudser: Brendan Allen vinder kampen til odds 1,53 hos Expekt.
Main event – Weltervægt: Belal Muhammad (24-5) vs. Gabriel Bonfim (19-1)
Dalby-tabet i 2023 er i dag blot en fodnote i Bonfims karriere. Den unge brasilianer rejste sig og har siden vundet seks af syv UFC-kampe og er 19-1 samlet. I november stoppede han Randy Brown i anden runde i sit første main event-opgør, og nu venter endnu en stor lejlighed.
På den anden side af oktagonet står Belal Muhammad – en fighter, der for under to år siden vandt UFC-bæltet i weltervægt på dominant vis, men siden tabte titlen til Jack Della Maddalena og sidst led et pointnederlag mod irske Ian Machado Garry i Qatar. Muhammad skal for alt i verden undgå tre nederlag i træk og bevise, at han fortsat hører til i divisionens absolutte top.
Stilistisk er det en interessant matchning. Muhammad er bedst, når han arbejder fremad og presser på med sin brydning, men Bonfim er ikke bange for at gå til gulvet – han har 13 submissions på CV’et og jager konstant afslutninger.
En Bonfim-sejr kan åbne døren til et titelskud. For Muhammad handler det om at holde fast i sin plads i weltervægtsdivisionens øverste lag.
Fighting.dk forudser: Gabriel Bonfim vinder kampen til odds 1,95 hos Expekt.
UFC Fight Night: Muhammad vs. Bonfim har prelims fra klokken 23.00 og main card fra klokken 02.00 natten til søndag dansk tid.


