Danmarks MMA-univers

Kvartfinalerne i Victory Tournament er klar – italienere afvist

MMA GALLAs nye format Victory Tournament debuterer 1. marts i Brøndby Hallen, hvor otte skandinaviske letvægtere dyster om 15.000 kroner og en professionel kontrakt med MMA GALLA.

De sidste to uger er de otte navne i turneringen løbende blevet offentliggjort, og nu er de også sat op mod hinanden i de indledende fire kvartfinaler. Lodtrækningen er landet sådan her:

  • Rida Jawad (5-1) (DK) vs. Jonathan Lexen (3-3) (SE)
  • Sigurd Rømer (7-1) (DK) vs. Halvor Holthe (2-1) (NO)
  • August Jacobsson (7-4) (SE) vs. Daniel From (2-1) (DK)
  • Saikhan Sulimanov (9-2) (SE) vs. Ben Ebelt (2-1) (Norge)

De fire fightere med de bedste rekordlister er blevet seedet inden lodtrækningen, som man kender det fra dansk og international fodbold.

Læs også: MMA GALLA siger farvel til Pluto – teaser for stor nyhed

Hollændere og italienere interesserede
MMA GALLAs medstifter Claus Skjoldborg Larsen har stået for at vælge ud blandt de tilmeldte fightere, og han er meget begejstret for det fældt, der udgør kvartfinalerne.

“Jeg synes virkelig, vi har fået nogle dygtige fightere på, og vi har haft mange flere, der har kontaktet os, så der har ikke manglet interesse. MMA GALLA står stærkt ude i norden, hvor vi jo har været en del af MMA-miljøet i mange år,” siger Claus Skjoldborg Larsen til Fighting.dk

Læs også: Dansk superfinale kan blive til virkelighed

Har der også været tilmeldinger uden for Skandinavien?

“Der har været nogle fra Italien og nog fra Holland også. Det var faktisk nogle stærke italienere, men de har en anden måde at køre det på for amatører. De ville gerne vejes ind dagen i forvejen, for de cutter åbenbart mere vægt, end vi gør, men vi følger selvfølgelig Dansk MMA Forbunds regler.”

Kvartfinalerne til Victory Tournament. Grafik: MMA GALLA.

Læs også: MMA GALLA lancerer ny titel: Strauss mod italiensk KO-artist i Brøndby Hallen

Fjervægtsturnering udskudt
Claus Skjoldborg Larsen har selvfølgelig fidus til de danske fightere, men har svært ved at pege på en favorit i feltet.

“Jeg har også forventninger til de tre svenskere vi har på. Men jeg har sgu svært ved at se, hvem der skulle være lette modstandere. Alle får kamp til stregen.” 

Læs også: Flere fightere og kampe offentliggjort til MMA GALLA vol 23

Da MMA GALLA lancerede Victory Tournament var det med både en turnering i letvægt og fjervægt. Men i denne omgang er det altså kun letvægtsturneringen, der bliver til noget. Kampen om kontrakten i 66-kilo er udskudt for nu.

“Der er ikke så mange danskere i den vægtklasse p.t. Vi er et dansk event og vil gerne have en god blanding, hvor der også er et par danskere i. Mere hokus pokus er der ikke i det. For partnerne og tilskuernes skyld, vil vi gerne have, at der er et par danskere at kigge på,” fortæller Claus Skjoldborg Larsen. 

Læs også: DFC 2.0-kæmper skriver med MMA GALLA dagen derpå

Et af de oplagte danske navne i fjervægtsturneringen var landsholdskæmper William Mørck. Han har dog ikke tilmeldt sig Victory Tournament i denne omgang.

“Han vil gerne have lidt flere amatørkampe. Hans karriere skal ikke jages af sted, og han har lagt en god plan sammen med sin far (landstræner Milan Silva). Det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt,” siger Claus Skjoldborg Larsen.

Letvægtsturneringen skydes igang med de fire kvartfinaler, når MMA GALLA holder stævne 1. marts i Brøndby Hallen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.