07.24
Med Alex Pereiras knockout-sejr over Khalil Rountree i aftenens main event, lukker Fighting.dk ned for live-bloggen i denne omgang, men I skal selvfølgelig ikke snydes for et overblik over aftenens resultater.
Alex Pereira slår Khalil Rountree: TKO (R4 – 4:32)
Julianna Pena slår Raquel Pennington: SD (2 x 48-47 & 47-48)
Mario Bautista slår José Aldo: SD (2 x 29-28 & 28-29)
Roman Dolidze slår Kevin Holland: TKO (Holland brækkede ribbenet)
Kayla Harrison slår Ketlen Viera: UD (2 x 30-27 & 29-28)
Tak til jer, der læste med.
07.20
Sikke en kamp vi fik at gå ud på her ved UFC307 på et kort, der måske ellers skuffede en anelse.
Men så er det godt, at UFC har ‘Poatan’ på lønningslisten. Den mand leverer AL-TID.
07.15
Så røg bæltet om maven på Alex Pereira med Bruce Buffers ikoniske ‘aaaaaand still…’-announcement.

Foto: X-brugeren WilsonMN
07.13
PEREIRA KNOCKOUTER ROUNTREE!
Med 30 sekunder tilbage af fjerde runde må Rountree give fortabt. En byge af Pereira-slag til både krop og ansigt er mere end, hvad amerikaneren kan klare.
Han synker til kanvassen og Marc Goddard træder til og stopper kampen.
Sikke en kamp og kæmpemæssig ære til Rountree for virkelig at udfordre Pereira og være med til at sikre et brag af en titelkamp.
07.12
Rountree sejler rundt i buret og kan næsten ikke stå på sine ben længere.
07.11
Rountree bliver hårdt ramt og blodet strømmer ud af den hårdt kæmpende amerikaner.
07.09
Selv Conor McGregor er imponeret over, hvad han ser i aftenens Main Event.

07.06
Så har vi 15 minutters intens titelkamp i bogen. Endnu en fin runde af Rountree, men er du gal, hvor Pereira moser på.
Det sidste minuts penge virker amerikaneren noget presset, og den brasilianske champ går til et minuts pause med momentum på sin side.
Får vi en klassisk ‘Poatan’-KO i fjerde omgang?
Det ville ikke overraskende undertegnede.
07.03
Vi er halvvejs igennem aftenens Main Event, og foreløbigt overrasker udfordreren positivt.
Både etablerede medier og fans på X roser så langt Rountrees performance.


06.59
Der går et sus igennem publikum, da Pereira misser et sving og kort tid efter har knæet i kanvassen. Blev mesteren ramt? Gled han?
Måske var det en kombination, men Rountree får altså plantet en solid højre på Pereiras kæbe.
Anden runde er i bogen, og selv den forsvarende mester går mest fremad og rammer oftest, så rammer Rountree også og med stor effekt. Blandt andet landede udfordreren også et flot, flot headkick på ‘Poatan’, som brasilianeren dog umiddelbart åd.
06.54
Så lød buzzeren efter de første fem minutter. Intens første runde, hvor Rountree var virkelig godt med og sagtens kan være foran med 10-9.
Men. Det var som om, ‘Poatan’ langsomt, men sikkert åd sig ind i kampen – og Rountree virker allerede en anelse træt.
Det kan næsten kun blive spændende her i anden omgang, der netop er sat i gang.
06.51
Rountree lander flere gode træffere fra kampens indledning, men Pereira er evigt farligt og connecter også fint med sine velkendte calfkicks.
06.49
‘Poatan’ starter kampen med et mislykket highkick og er lige ved at blive fanget af Rountree.
Vild start og man fornemmer, at publikum sidder på kanten af deres sæder.
Den her kamp kan være forbi, før vi ved det.
06.47
Vi skal naturligvis ikke snydes for den allerede ikoniske staredown, som Alex Pereira bringer til buret.
Her fanget af X-brugeren Pottydactyl.

06.46
Pereira er i buret.
Rountree er i buret.
To mænd. Et bælte.
Lad os så komme i gang!
06.42
Mens store dele af MMA-verdenen har ‘Poatan’ som storfavorit, så øjner den danske UFC-stjerne Damir Hadzovic muligheden for, at Khalil Rountree kan skabe sensationen.
– Hvis nogen kan knockoute Pereira, så er det Khalil, lyder det blandt andet fra Damir i Fighting.dk’s optakt til kampen.
Læs selv med her.
06.35
Fire kampe inde på hovedkortet har vi tre decisions og et brækket ribben til Kevin Holland mod Roman Dolidze som eneste afslutning.
Men NU. Nu tør vi næsten godt love en KO eller TKO.
Det er to knockout-artister, der står over for hinanden og skal kæmpe om UFC’s Light Heavyweight-titel.
– Pereira har vundet 9 af sine 11 kampe på KO/TKO, mens Rountree har 9 sejre ud af 13 på tilsvarende vis.
Vi kan simpelthen ikke vente!
06.32
De obligatoriske interviews efter kvindernes titelkamp er overstået, og nu venter vi bare på aftenens helt store brag.
Alex Pereira vs Khalil Rountree!

06.26
Vi har endnu en split decision!
Og hvem tager så sejren?
Bruce Buffer annoncerer det….
…AAAAAAANNNNDDDD NEW!
Julianna Pena genvinder sit bælte efter en ultra tæt kamp – og Pennington må træde ned efter et kort regeringsperiode.
06.24
Både Pennington og Pena rækker armene i vejret, da den sidste buzzer lyder. Men det ligner mere en auto-reaktion end decideret selvsikkerhed.
Men hvad siger dommerne?
06.23
25 minutters mere eller mindre intens titelkamp i kvindernes bantamvægt-division er i bogen.
Onde tunger vil sige mere opslidende end underholdende, men klart med spændende momenter undervejs.
Pena overlegen på gulvet med truende submissions og solid ground control – Pennington mest oven på i den stående med et flot knockdown.
06.18
Vi er i gang med den femte og afgørende omgang.
Helt som ventet har vi overværet en lang og opslidende kamp, hvor begge kæmpere har haft sit momentum. Pena i anden og tredje omgang – Pennington i fjerde.
06.15
Kæmpe knockdown for Pennington!
Mesteren sender med en tordnende højre og hopper direkte på Pena for at få afsluttet kampen på kanvassen.
Sikke en turnaround i den her runde!
06.11
Vi er på vej ind i championships rounds, og det er med en forsvarende mester i problemer. Pena har klart overhånden pt. og den regerende mester har det svært med udfordrerens ground game.

Er Pena på vej til at genvinde titlen?
06.06
Anden omgang er i bogen, og Pena har fået overtaget. Klar runde til udfordreren.
06.01
En svær kamp at score. Også blandt dem, der skriver på X.


05.58
Første runde er i bogen, og hvis publikum sidder og håber på lidt mere action, så kan vi ikke klandre dem.
05.56
Rolig og afventede indledning på kampen. Og vi kan nok lige så godt indstille os på, at vi sagtens kan få 25 minutters fight.
Champ Pennington har således gået tiden ud i 17 af sine 24 pro-kampe.
05.50
Begge kvinder er i buret.
Vi skal have Bruce Buffer i gang med sin ting – og så er vi klar.
05.48
Mens vi venter på kvindernes titelkamp, har UFC offentliggjort de officielle scorecards fra Bautista vs Aldo.
Se dem herunder.

05.44
Pena vandt sin titel tilbage i 2021 efter et upset af en anden verden, da hun besejrede ellers usårlige Amanda Nunes med en fabelagtig indsats.
Hvordan den kamp forløb kan du se eller gense her.
05.42
Så mangler der kun de to titelopgør her ved UFC 307.
Med andre ord. Vi er nået til det kampe, hvor det ikke kan blive mere intenst og med mere på spil.
Vi starter i kvindernes bantamvægt, hvor den regerende mester Raquel Pennington forsvarer bæltet mod den tidligere champ Julianna Pena.
05.35
Publikum er langt fra tilfredse og buh’er under hele Joe Rogans vinderinterview med Mario Bautista.
Det har amerikaneren altså ikke fortjent. Al respekt til Aldo, men Bautista leverede flot på en kontrollerende gameplan og vinder i undertegnedes øjne fortjent. Det kan man dog heldigvis både være enig og uenig i, og på X er mange enige om, at Jose Aldo burde have vundet…



05.32
Vi har en split decision!
Og vinderen er….
…Mario Bautista, der får sejren med 29-28 på to af dommernes scorecards.
Aldo falder sammen i oktagonen og kan næsten ikke tro det.
05.29
Kampen går tiden ud.
Aldo føler sig sikker på sejren og lader sig bære rundt i oktagonen med kongekrone på hovedet. En overraskende selvsikkerhed umiddelbart.
Lad os se, hvordan dommerne scorer kampen.
05.26
Bautista fortsætter med at udføre sin gameplan til UG med kryds, slange og og hele pivtøjet.
Han presser Aldo effektivt op mod buret, og det er foreløbigt en ensidig affære i runde tre.
Det ligner unægteligt et nederlag til den brasilianske legende, som har svært ved at friste sig fri.
05.22
Så har vi kampens første ti minutter overstået. Selvom Aldo kom blæsende ud til anden omgang, så overtager Bautista momentum, som omgangen skrider frem.
Masser af takedown-forsøg, som Aldo dog forsvarer flot – og masser af godt clinch-arbejde fra amerikaneren.
05.18
Så kender vi Aldo igen! Brasilianeren starter anden omgang i et helt andet gear.
Bautista har allerede fået et cut omkring det højre øje, og publikum kan li’, hvad de ser!
05.16
Dystens første fem minutter er overstået, og efter en del clinches indledningsvist, får vi flere regulære slagudvekslinger i kampens sidste par minutter.
Selvom Aldo ser bedre ud med slutningen af runden, så vil det overraske, hvis dommerne ikke scorer første runde 10-9 Bautista.
Lad os se, om Aldo har gemt lidt i tanken til de kommende omgange.
05.13
God start på omgangen af Bautista, der får taget burets midte og dikteret tempoet.
Amerikaneren har også held til at få presset Aldo op mod buret, og brasilianeren er noget i defensive i omgangens første minutter.
05.09
Aftenens største jubelbrøl lyder over Delta Center, Salt Lake City.
Og det er selvfølgelig, da José Aldo går i buret.
Uh, det bliver spændende at se, om Aldo stadig har den eller alderen så småt er ved at indhente den tidligere champ.
Det ved vi meget mere om, når de 3 x 5 minutter er overstået. Hvis vi da ikke får en finish inden da.
05.04
Mens vi stadig lige skal have skuffelsen ud af kroppen efter Hollands skade, så forsøger vi at vende blikket mod den næste kamp på kortet.
Og der er ri-ge-ligt at se frem til.
José Aldo skal nemlig i oktagonen igen. Med andre ord; det er legendetid!
Den 38-årige brasilianer regerede som mange formentlig husker i et årti i UFC’s fjervægtsdivision, og Aldo har også haft titelkampe i bantamvægt, hvor han pt. huserer.
Overfor Aldo står fremadstormende Mario Baptista, der har seks sejre i træk i UFC og dermed én af de længste aktive winning streaks.
05.00
Og vi har en vinder!
Desværre nåede hverken Holland eller Dolidze at få startet på anden runde. Holland har nemlig skadet sit ribben i løbet af kampens første fem minutter – og amerikaneren er ikke i stand til at fortsætte.

Dermed tager Roman Dolidze sejren på TKO på en noget antiklimatisk måde.
04.58
Sikke en omgang vi fik i sidste ende.
Dolidze får taget Holland ned og i kampens sidste minuts penge hagler slagene ned over Kevin Holland. Amerikanerens store mund kan ingen dog tage fra ham.
– Let’s go, råber han med ryggen i kanvassen, mens georgeren hamrer løs.
Klar runde til Dolidze med den afslutning på runden.
04.53
Kæmperne er klar og dommer Andreas Herzog har netop sat opgøret i gang med ordene ‘fight’!
04.50
Og med sådan en tilgang til det at kæmpe har Holland fået en solid fanbase overalt i verden – fx med tweets som disse.

04.47
Vi rykker fra kvindernes bantamvægt til mændenes mellemvægt, hvor publikumsfavoritten og den evigt aktive Kevin Holland, møder georgiske Roman Dolidze.
Mens vi venter på at få de to herrer i oktagonen, så tyg lige på den her statistik.
Siden 2020 har Kevin Holland kæmpet ikke mindre end…18 gange.
04.40
– 30-27
– 30-27
– 29-28
Helt som forventet en enig dommerafgørelse her i Salt Lake City, Utah.
Og det er naturligvis Kayla Harrison, der får hævet sine arme.
Amerikaneren har nu vundet begge kampe i UFC-regi og mon ikke, der venter en titelkamp mod vinderen af Pennington vs Pena, som skal kæmpe senere i aften.
04.38
Er du gal en omgang ground and pound, Kayla Harrison fik leveret i tredje omgang, der endte med at blive en regulær overlevelseskamp for Ketlen Viera.
Brasilianerens hoved agerede i flere momenter ren boksepude for Harrison, som dog ikke lykkedes med at stoppe Viera.
Vi går til dommernes scorecards om få minutter, men alt andet end 30-27 eller 29-28 i Harrisons favør vil være en gedigen overraskelse.
04.32
Heller ikke anden runde var sindsoprivende spændende – og publikum kvitterer med sporadiske pibekoncerter.
Men Ketlen Viera er dog klart bedre med her i anden runde og lykkedes også med at få smidt en albue afsted i clinchen, som sad lige i Harrisons pande.
En stor flænge og bule er allerede synlig på amerikaneren, så hvis dommeren ellers scorer damage lige så højt som de burde, så kunne denne her kamp faktisk godt stå 19-19.
Det havde Harrison helt sikkert ikke regnet med…
04.28
Kvindekampe får af og til røg for ikke at have nok finishes, men lige præcis i tilfældet med Kayla Harrison er det altså sjældent tilfældet.
Amerikaneren har en flot rekordliste på 17-1-0. Af de 17 sejre er 13 kampe afsluttet før tid.
Veira er dog kun blevet afsluttet én gang i sin karriere. Det var mod Irene Aldana og lægger næsten fem år tilbage i tiden.
04.25
Første runde er i bogen, og hvis den havde været fire i stedet for fem minutter, så havde den nærmest ikke været værd at ofre linjer på.
Men i de sidste 60 sekunder af runden får Harrison held med at tage Viera ned med en flot nedtagning, og det så et kort øjeblik faretruende ud fra brasilianeren.
Hun får dog reddet stormen af, og vi er klar til runde 2.
Men første omgang er klart amerikansk.
04.20
– We are live!

Bruce Buffer har været i oktagonen og han havde sin legendariske stemme med sig.
Kæmpere er introduceret, og vi er i gang!
04.16
Harrison kom stormende ind i UFC med en knusende sikker sejr over den tidligere champ Holly Holm og er også aftenens største favorit – i hvert fald hvis man skal tro
bookmakerne.
Se fx odds fra Nye Expekt her.

04.12
Den første af aftenens fem kampe på hovedkortet er fra kvindernes bantamvægt-division, hvor man vist roligt kan tale om en title-eliminator.
Det er nemlig divisions nummer to, Ketlen Veira, som tørner sammen med Kayla Harrison, der efter blot en sejr i UFC-regi strøg direkte som 3.-rangeret.
04.07
Inden vi får alvor får gang i hovedkortet, skal I naturligvis ikke snydes for resultaterne
af både prelims og early prelims, der også var fyldt med stærke navne og interessante
matchups.
Resultaterne følger her:
Joaquin Buckley slår Stephen ’Wonderboy’ Thompson: KO/TKO (R3 – 2:17)
Iamin Lucindo slår Marina Rodriquez: SD (2 x 29-28 vs 28-29)
Alexander Hernandez slår Austin Hubbard: UD (30-27 & 2 x 29-28)
Cesar Almeida slår Ihor Potieria: UD (3 x 30-27(
Ryan Spann slår Ovince Saint Preux: Submission via Guillotine (R1 – 1:35)
Tecia Pennington slår Carla Esparza: UD (30-27 & 29-28)
Court McGee slår Tim Means: Submission via RNC (R1 – 3:19)
Oprindelig artikel
Der venter utvivlsomt en stor MMA-aften, når UFC 307 løber af stablen i Delta Center i Salt Lake City.
En af UFC’s absolut største stjerner i form af Alex ’Poatan’ Pereira sætter sit Light Heavyweight-bælte på spil i et længe imødeset Main Event mod den brutale amerikanske KO-artist Khalil Rountree Jr.
Derudover venter en titelkamp i kvindernes bantamvægt-division, når Raquel Pennington forsvarer sit bælte med den tidligere champ Julianna Pena.
Spændende bliver det også at følge legendariske 38-årige José Aldo, som skal op mod fremadstormende Mario Bautista.
Fighting.dk blogger direkte fra UFC 307 – og du kan følge med fra. Ja, lige nu faktisk.
I overbliksform ser aftenens hovedkort sådan her ud:

Og mens vi venter på, at hovedkortet begynder, så kan I da lige læse chefredaktør Jonas Alexanders optakt til UFC 307 lige her.


