Danmarks kampsportsunivers

Mågård i OKTAGON-brag i aften – en sejr bringer ham tæt på ny titelkamp

Jonas Mågård (t.v.) jubler over at have vundet OKTAGONs bantamvægtstitel. Søndag aften fik han igen løftet armene i triumf ved OKTAGON 81. Foto: CTK Photo / Imago

Mens UFC holder pause og de store danske promotions gør klar til deres første store stævner i 2026, er OKTAGON som sædvanlig klar med et stort stævne i dagene op til nytår.

Og lige som for et år siden, skal danske Jonas Mågård i aktion ved stævnet, der finder sted i O2 Arena i den tjekkiske hovedstad, Prag.

Her møder Jonas Mågård brasilianske Elvis Silva i en kamp, der er blevet bagt godt op til i de seneste uger, og som foreløbigt kulminerede ved indvejningen og den efterfølgende faceoff lørdag eftermiddag.

Læs også: Selvsikker Mågård inden OKTAGON-storkamp: “I morgen bliver du min b*tch!”

Mens Jonas Mågård er rangeret som nummer 2 på OKTAGONS liste over bedste bantamvægtere, indtager Elvis Silva en placering som nummer seks.

Dermed kan man roligt sige, at Jonas Mågård er den, der har mest på spil, men det gør formentlig heller ikke danskeren det store.

Danskeren vil genvinde bæltet
Mågård kom til OKTAGON i 2021 og har kæmpet otte kampe og haft stor succes i en af Europas største promotions. Han vandt allerede firmaets bantamvægtstitel i sin anden kamp – en titel, danskeren dog efterfølgende måtte give afkald på efter et nederlag til den nuværende UFC-kæmper Felipe Lima.

Mågård kæmpede sidst i OKTAGON-regi den 28. juni, hvor han dominerede og besejrede den ellers stærke iransk-fødte tysker Farbod Nezhad.

Inden da var danskeren ligeledes i aktion ved OKTAGONs stævne i Prag sidste år, hvor han tabte en yderst spændende og jævnbyrdig kamp mod Igor Severino.

Læs vores liveblog fra det stævne her.

Danskeren har generelt en stor stjerne hos OKTAGON, og med en sejr over Elvis Silva melder danskeren sig formentlig igen ind i kampen om at blive den næste titeludfordrer i bantamvægt.

OKTAGON 81 har to titelkampe på programmet i O2 Arena i Prag, hvor den første kamp forventes i gang kort efter klokken 18. Jonas Mågård kæmper den femte kamp på et super stærkt kort og forventes i buret mellem 19.30 og 20.00.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.