De fleste internationale fightfans’ øjne formentlig hviler op UFC 317, hvor Ilia Topuria og Charles Oliveira natten til søndag dansk tid skal have afgjort kampen om det ledige letvægtsbælte.
Læs også: Vildt UFC-døgn: Makhachev opgiver sit bælte – drømmekamp om ledig titel på plads
Men det er faktisk også en slags fightweek set med danske briller.
Jonas Mågård skal nemlig i buret i lørdag aften, når OKTAGON gæster Barclays Arena i Hamborg.
Danskeren, der er rangeret som nummer tre i OKTAGON’s bantamvægt-division, skal op mod tyske Farbod Nezhad.

Selvom Nezhad blot har en enkelt kamp i OKTAGON, så skal danskeren passe på med at undervurdere den iransk-fødte tysker i buret. I Nezhads debut for OKTAGON besejrede han på dominerende vis den tidligere dobbelte featherweight-champ, Mate Sanikadze på point.
Danskeren vil genvinde bæltet
Mågård kom til OKTAGON i 2021 og har haft kæmpet otte kampe og haft stor succes i en af Europas største promotions. Han vandt allerede firmaets bantamvægtstitel i sin anden kamp – en titel, danskeren dog efterfølgende måtte give afkald på efter et nederlag til Felipe Lima.
Mågård kæmpede sidst i OKTAGON-regi den 29. december i Prag, hvor han tabte en yderst spændende og jævnbyrdig kamp mod Igor Severino.
Læs vores liveblog fra det stævne her.
Danskeren har dog en stor stjerne i OKTAGON, og med en sejr over Nezhad melder danskeren sig formentlig igen ind i kampen om at blive den næste titeludfordrer i bantamvægt.

