At den tidligere UFC-weltervægtsmester Kamaru Usman har kæmpet med alvorlige skadesproblemer i dele af sin karriere, kommer formentlig ikke bag på særligt mange fightfans.
Men hvor slemt det egentlig er stået til, kan måske alligevel overraske.
For den tidligere så dominerende champ har i årevis været totalt afhængig af omfattende smertebehandling før hver eneste kamp. Det afslører Kamaru Usmans manager.
“Jeg kan fortælle jer, at Kamaru i de sidste syv, otte år har fået seks-syv sprøjter for at kunne kæmpe. Knæ, skulder – han har altid haft noget, der var galt,” siger han til Submission Radio.
Den 38-årige nigerianer vandt UFC’s weltervægtstitel tilbage i marts 2019, hvor han detroniserede Tyron Woodley på overbevisende stil. Siden forsvarende han sit bælte fem gange, inden han i 2022 blev knockoutet af et ødelæggende headkick fra engelske Leon Edwards.
Modstander med fem sejre i træk
Det var det første af de i alt tre nederlag, Kamaru Usman nu har haft i træk.
Natten til søndag dansk tid skal ‘The Nigerian Nightmare’ forsøge at få sin første sejr i mere end fire år, når han ved main event af UFC Atlanta går i buret mod 31-årige Joaquin Buckley.
Selvom det er første kamp for Kamaru Usman siden han for 20 måneder siden tabte til Khamzat Chimaev, så mener Ali Adelaziz, at den 38-årige tidligere champ har gode muligheder for succes.
“Han er er den bedste form, jeg har set ham i længe. Han er sund. Han har ingen skader. Det er første gang nogensinde,” understreger Abdelaziz over for Submission Radio.
Mens Usman kommer til UFC Atlante med tre nederlag i bagagen, ser det noget anderledes ud for Joaquin Buckley , der har fem sejre i træk – blandt andet over de tidligere titel-udfordrere Colby Covington og Stephen Thompson.



